Nye farmakologiske behandlinger og helbredsrelateret livskvalitet ved smertefuld polyneuropati

Figur 1 Ph.d.-afhandlingen udgår fra Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Formålet med ph.d.-studiet har været at undersøge nye farmakologiske behandlinger af smertefuld polyneuropati og at evaluere relationen mellem behandlingsrespons og helbredsrelateret livskvalitet. Afhandlingen er baseret på tre undersøgelser gennemført på Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og Dansk Smerteforskningscenter, Århus Universitetshospital.

I et randomiseret, placebokontrolleret, dobbeltblind overkrydsningsforsøg blev 31 patienter behandlet med 1.500 mg valproat og placebo i fire uger lange behandlingsperioder. Valproat havde ingen effekt på den primære effektvariabel »totale smerter« målt på en 11-point-skala.

I et andet randomiseret overkrydsningsforsøg blev 41 patienter i fem uger behandlet med 20 mg escitalopram eller placebo. Behandlingen med escitalopram medførte en bedre smertelindring end placebo og reducerede totale smerter og smertesubtyper. Den helbredsrelaterede livskvalitet var uændret under forsøget.

En retrospektiv analyse brugte data fra 93 patienter, som havde deltaget i tidligere overkrydsningsforsøg. Alle patienter havde udfyldt SF-36, et spørgeskema om helbredsrelateret livskvalitet før behandlingen og efter hver behandlingsperiode. De medikamentelle behandlinger havde kun ringe effekt på livskvaliteten målt med SF-36. En regressionsanalyse viste derimod en prædiktiv værdi af helbredsrelateret livskvalitet for den senere behandlingsrespons.

Det konkluderes, at valproat på trods af sin lovende farmakologiske profil (gabaergt, natriumkanalblokade) ikke virker på smerter ved polyneuropati. Omvendt har det antidepressive lægemiddel escitalopram en smertelindrende effekt, selvom stoffet formentlig er mindre effektivt end tricykliske antidepressiva og serotonin- og noradrenalin-genoptagelseshæmmere med deres bredere virkningsprofil. Den næsten manglende effekt af de undersøgte stoffer på helbredsrelateret livskvalitet kan muligvis skyldes, at andre faktorer er vigtigere for livskvaliteten end en vis smertereduktion. På den anden side viste undersøgelsen, at livskvaliteten var en prædiktiv faktor for behandlingsresponset, hvilket kunne tyde på, at psykologiske faktorer spiller en rolle for en vellykket farmakologisk behandling af neuropatiske smerter.