Skip to main content

Organization and impact of MRI-based selection criteria before thrombolytic treatment in acute stroke

Læge Christine Sølling: Forf.s adresse: Neuroradiologisk Forskningsenhed, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, DK-Århus C. E-mail: christin@pet.auh.dk Forsvaret fandt sted tirsdag den 29. april 2008. Bedømmere: Gudrun Boysen, Lars Thomassen, Norge, og Flemming W. Bach. Vejleder: Carsten Gyldensted.

9. maj 2008
2 min.

Afhandlingen udgår fra Center of Functionally Integrative Neuroscience, Århus Sygehus.

Ved en blodprop i hjernen øger trombolysebehandling (med Actilyse) chancen for at overleve med få eller ingen men. Behandlingen skal dog gives inden for tre timer efter symptomdebut og medfører en lille øget risiko for hjerneblødning som komplikation.

Diagnosen og behandlingsindikationen støttes af billeddiagnostiske teknikker som CT eller MR-skanning. CT er den mest anvendte metode, men MR-skanning giver mere detaljerede oplysninger om skadens størrelse og muligvis også risikoen ved behandling. MR-skanning er dog teknisk krævende og tager længere tid, hvilket kunne forsinke behandlingen.

I forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen godkendte brugen af trombolyse ved blodprop i hjernen, indførte Århus Amt fra 1. april 2004 MR-baseret trombolysebehandling.

Ph.d.-afhandlingen omhandler erfaringer med trombolyse med MR-baseret diagnostik, logistik og behandlingseffekt.

MR-skanning gav detaljerede oplysninger til gavn for behandlingsvalget hos den enkelte patient og forsinkede ikke behandlingstidspunktet signifikant. Patienter udvalgt med MR-skanning havde god behandlingseffekt og meget få blødningskomplikationer.

Ændringer i organisationen efter indførelse af trombolyse medførte hurtigere skanning og kortere indlæggelse for et stort antal patienter, heriblandt også patienter indlagt med apopleksilignende symptomer, som viste sig at fejle noget andet. Dette medfører potentielt en besparelse, som i en økonomisk vurdering kan modregnes udgifterne ved indførelse af trombolysebehandlingen.