Akademisk afhandling
Progression from IFG and IGT to diabetes in a high-risk screened Danish population - prediction and prevention
26. maj 2008
2 min.
Ph.d.-afhandlingen udgår fra Steno Diabetes Center, Gentofte, i samarbejde med Institut for Folkesundhed, Afdelingen for Almen Medicin, Aarhus Universitet.
Formålet var at evaluere risikoen for at udvikle diabetes blandt personer med forstadier til diabetes (impaired fasting glucose (IFG) og impaired glucose tolerance (IGT)), når personerne var identificeret ved en højrisikoscreeningsstrategi for type 2 diabetes. Studiepopulationen var baseret på ADDITION-studiet, som er et høj-risiko screenings- og interventionsstudie i almen praksis, hvor personer med nydiagnosticeret diabetes bliver inkluderet i interventionsprogrammet. Praktiserende læger i fem amter i Danmark deltager i studiet.
I perioden 2001 til december 2005 blev 1.821 personer identificeret med IFG og IGT. De estimerede progressionsrater var 11,8 og 17,0 tilfælde per 100 personår for henholdsvis IFG og IGT. De var særligt høje i det første år. Den estimerede kumulative risiko for at udvikle diabetes var ved 3,5 år henholdsvis 32 og 41%.
Blodglukose blev målt på kapillært fuldblod med HemoCue B-Glucose Analyser. De intraindividuelle variationer i faste og 2-timers kapillært blod glukose svarede til dem beskrevet i litteraturen. Trods disse variationer havde cirka 70% af personerne med IFG og IGT stadig abnorm glukosetolerance på en gentaget testdag inden for 14 dage.
Personer, fundet med IFG eller IGT ved en højrisikostrategi, adskiller sig i risikoprofil fra personer fulgt i klassiske studier. Determinanter for progression til diabetes, som blev identificeret, var høje niveauer af alle glukosemålinger og for IFG desuden høje niveauer af BMI og triglycerider. Kendt forhøjet blodtryk blandt personer med IGT forøgede risikoen for diabetes med næsten 50% sammenlignet med personer, som ikke havde kendt forhøjet blodtryk. Vægttab på et kilogram over et år reducerede risikoen for diabetes med cirka 20% i forhold til at have en uændret vægt både for personer med IFG og IGT. Sænkning af triglyceridniveauet reducerede risikoen for diabetes i IFG-gruppen.
Der kunne ikke påvises en general effekt af at træne praktiserende læger i intensiv diabetesbehandling på risikoen for at udvikle diabetes fra IFG og IGT. Interventionsstrategier synes nødvendige i forhold til højrisikopersoner med IFG og IGT, og der er fortsat behov for evaluering af, hvordan forebyggelsesstrategier bedst implementeres i hverdagen.