Skip to main content

Risikoen for overdiagnosticering ved cancerscreening

Redigeret af Siri Vinther, sirivinther@dadlnet.dk

15. apr. 2015
2 min.

Cancerscreening indebærer en risiko for overdiagnosticering, dvs. opdagelsen af en cancer, som aldrig ville have ført til symptomer, endsige død. Risikoen for overdiagnosticering er forsøgt opgjort på en række forskellige måder. Formålet med dette systematiske review var at evaluere disse opgørelser og på det grundlag bestemme den optimale metode til at kvantificere og monitorere overdiagnosticering ved cancerscreening.

Forfatterne identificerede, kategoriserede og vurderede 52 engelsksprogede studier, hvis formål var at kvantificere overdiagnosticering ved screening for en af ni cancertyper. Der blev identificeret 21 modelleringsstudier, som havde den overordnede svaghed, at det naturlige sygdomsforløb vanskeligt lader sig simulere. For de otte studier, som havde enten et patologisk eller billediagnostisk fokus, lød den lignende vurdering, at det er vanskeligt at udtale sig om sygdomsprogression på baggrund af f.eks. tumorstørrelse eller cytologi. De tre randomiserede, kontrollerede forsøg, som blev identificeret, havde alle en høj intern validitet og en lav risiko for bias; svaghederne ved disse studier var det anvendte tidsforbrug, en tvivlsom generaliserbarhed samt begrænsede monitoreringsmuligheder. Sidste kategori bestod af 20 kohorte-/korrelationsstudier, som overordnet blev vurderet som utilstrækkelige mht. bl.a. datakvalitet, opfølgning og risiko for confounding. Pga. muligheden for at monitorere og sammenligne screeningsprogrammer over tid er det imidlertid reviewforfatternes vurdering, at denne type af studier generelt må anses som mest velegnet i forhold til at estimere risikoen for overdiagnosticering ved cancerscreening.

Forskningschef Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, kommenterer: »Det kommer nok som en overraskelse for de fleste, at det er observationelle kohortestudier og ikke opfølgning af randomiserede, kontrollerede forsøg, der giver de største muligheder for etablering af en retvisende og løbende evaluering af overdiagnosticering i screeningsprogrammer for cancer. Det er dog glædeligt for Danmark og det øvrige Norden, fordi vi qua vores personnummerstyrede og mangefacettede registre kan levere en kvalificeret forskning til afdækning af dette alvorlige problem«.

Carter JL, Coletti RJ, Harris RP et al. Quantifying and monitoring overdiagnosis in cancer screening: a systematic review of methods. BMJ 2015;350:g7773.

Interessekonflikter: ingen