Role of a probiotic in modifying the course of chronic inflammatory bowel disease

Afhandlingens overordnede mål var at undersøge mulige gavnlige effekter ved inflammatorisk tarmsygdom af et specifikt probiotikum indeholdende Lactobacillus rhamnosus og Lactobacillus acidophilus. Derudover undersøgtes det anvendte probiotikums effekt på immunsystemet ved hjælp af microarray -analyser af rectumbiopsier, og serumkoncentrationen af procalcitonin som inflammatorisk markør søgtes belyst ved colitis ulcerosa.

To kontrollerede kliniske forsøg gennemførtes til evaluering af effekten af det valgte probiotikum. Begge undersøgelser var dobbeltblindede, randomiserede og placebokontrollerede. I et pilotforsøg undersøgtes først effekten af probiotikum som remissionsinducerende behandling til patienter med colonlokaliseret Crohns sygdom. Efterfølgende undersøgtes effekten af probiotikum som adjuverende behandling til patienter med colitis ulcerosa både i remissionsinducerende og remissionsbevarende øjemed. Probiotikums virkningsmekanisme søgtes belyst via microarray -analyser udført på rectumbiopsier fra patienter med colitis ulcerosa-undersøgelsen før og under behandlingen med probiotikum og fra kontrolpersoner uden kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Endelig monitoreredes serumkoncentrationer af procalcitonin, C-reaktivt protein og orosomukoid hos patienter med colitis ulcerosa, hvorefter koncentrationerne relateredes til St. Marks score, som mål for sygdomsaktiviteten.

I colitis ulcerosa-projektet inkluderedes 102 patienter med aktiv sygdom. I forhold til placebo fandtes ingen effekt af det anvendte probiotikum, hverken i det primære effektmål, som var den remissionsbevarende effekt, eller i de sekundære effektmål. Pilotprojektet ved Crohns sygdom måtte stoppes før tiden på grund af få inkluderede patienter og førtidig udgang af nogle af de inkluderede. Der påvistes ikke tegn på klinisk effekt af det anvendte probiotikum. I microarray -analyserne observeredes ikke ændret genekspression i biopsierne fra de patienter, som havde fået probiotikum, i forhold til de patienter, som havde fået placebo. I analysen af de inflammatoriske markører bekræftedes, at C-reaktivt protein og orosomukoid er pålidelige seromarkører for inflammation ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom, hvorimod dette ikke fandtes tilfældet for procalcitonin.

En skuffende klinisk nytteværdi er også registreret for andre probiotika i nyligt publicerede studier og står i kontrast til tidlige forsøg med E. coli Nissle 1917, som fandtes effektivt til recidivprofylakse ved colitis ulcerosa. Samlet viser afhandlingens resultater at der stadig mangler meget i forståelsen af tarmfloraen og virkningen af ændringer heri, før probiotika kan blive en del af behandlingen ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom.