Sammenhænge mellem hjernens serotonin 2A receptor- og serotonin-transporterbinding og personlighedsmæssig samt familiær risiko for affektiv sygdom

Denne ph.d.-afhandling som udgår fra Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet, relaterer hjernens serotonerge transmittersystem til personlighed og familiær risiko for udvikling af affektiv sygdom.

Affektive sygdomme er hyppige. Livstidsrisikoen for at udvikle depression er mindst 10%, og depression optræder dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Den stærkeste risikofaktor for udvikling af affektiv sygdom er at have en førstegradsslægtning med sygdommen, men det er uklart, præcis hvad der betinger, at man rent faktisk udvikler en affektiv sygdom. Ufordelagtige kombinationer af genetik, miljømæssige stressfaktorer samt forstyrrelser i den serotonerge neurotransmission synes alle at spille en vigtig rolle i patofysiologien. I en række studier har man tidligere fundet abnormiteter i det serotonerge system i hjernen hos depressive patienter, men det er usikkert, om dette repræsenterer en risikofaktor for udvikling af affektiv sygdom, eller om det snarere bør fortolkes som en konsekvens af sygdomsprocessen.

Afhandlingen er baseret på tre studier, der relaterer personlighedsmæssige og familiære risikofaktorer for affektiv sygdom til serotonin 2A-receptor- og serotonintransporterbindingen i hjernen. Receptor og transporter forhold blev karakteriseret in vivo ved positronemissionstomografi-undersøgelser. Personligheden blev karakteriseret ved selvrapporterede spørgeskemaer (NEO-PI-R). I det første studie undersøgte vi sammenhængen mellem »neuroticisme«, en personlighedskomponent som er en kendt risikofaktor for udvikling af depression, og serotonin 2A-receptor-bindingen i de hjerneområder, der vides at være involveret ved personlighed og affektiv sygdom. Dette studie var baseret på hjerneskanninger fra 83 raske frivillige personer. Vi fandt en positiv sammenhæng mellem en neuroticismescore og en serotonin 2A-receptor-binding i frontolimbiske regioner. På denne baggrund opstillede vi hypotesen, at sammenhængen kunne være genereret af genetiske risikofaktorer for affektiv sygdom. Ydermere opstillede vi hypotesen, at serotonintransporterbindingen ligeledes ville være ændret hos individer med høj familiær risiko for at udvikle affektiv sygdom i relevante hjerneområder. Disse hypoteser blev testet ved at sammenligne en gruppe tvillinger med høj familiær risiko for at udvikle affektiv lidelse, med en gruppe tvillinger med lav familiær risiko. Vi fandt en mere udtalt kobling mellem neuroticisme og frontolimbisk serotonin 2A-receptor-binding i gruppen med høj familiær risiko. Desuden fandt vi en lav serotonintransporter-forekomst i hjerneområderne dosolateral præfrontal cortex og anteriore gyrus cinguli i gruppen med høj familiær risiko.

Disse resultater tyder på, at ændringer i den serotonerge neurotransmission forekommer hos raske individer med høj risiko for at udvikle affektiv sygdom og således forudgår en eventuel senere sygdomsudvikling. Disse ændringer kan tænkes at opstå i løbet af den tidlige udvikling af hjernen og/eller som kompensation for lave niveauer af synaptisk serotonin, men det er forhold, vores studier ikke direkte kan belyse.

Vores fund kan inspirere fremtidige longitudinelle studier med formålet at identificere, hvilke karakteristika ved den serotonerge neurotransmission der spiller en rolle for senere udvikling af affektiv sygdom.