Medicinsk Nyhed
Sekretærhjælp og lægernes effektivitet i akutmodtagelsen
Hjælp til at skrive primærjournalen og bestille relevante undersøgelser og aftaler gjorde lægerne mere effektive og afkortede indlæggelsesvarigheden.
8. mar. 2019
2 min.
Lægernes kontoropgaver, herunder skrivning af journal og bestilling af relevante undersøgelser og aftaler, fylder mere og mere i det daglige kliniske arbejde. Tidligere studier har vist, at sekretærhjælp er værdsat af lægerne og accepteret af patienterne, men der er ikke blevet gennemført større randomiserede studier på området. Et nyt randomiseret studie undersøger betydningen af sekretærhjælp for lægernes effektivitet i akutmodtagelsen. Studiet blev gennemført i fem australske akutmodtagelser i 2015-2018 og omfattede 88 læger. Forfatterne analyserede over 5.000 patientforløb, hvor lægen fik sekretærhjælp, og ca. 24.000 patientforløb, som lægen klarede uden sekretær. Sekretærhjælp øgede lægernes produktivitet med ca. 16% målt på antallet af patienter, som lægen så i timen, og reducerede den gennemsnitlige indlæggelse i akutafdelingen med 19 min fra 208 til 173 min. Forfatterne konkluderer, at sekretærhjælp øgede lægernes produktivitet uden at øge antallet af fejl.
Ledende overlæge Matthias Giebner, Fælles Akutmodtagelse, Sygehus Sønderjylland, kommenterer: ”I en tid, hvor det drøftes, om et stort sygehusrelateret it-system i Danmark har mindsket lægernes produktivitet, er det interessant læsning. Man kan ikke direkte overføre de australske resultater til den kliniske hverdag i Danmark. Lægesekretærer i Danmark har en længerevarende fagrelateret uddannelse end sekretærerne i undersøgelsen. Arbejdsgangene er ikke de samme. Det giver mening, at en læge skriver en henvisning selv og præciserer baggrunden for den ønskede undersøgelse. Andet organisatorisk og skriftligt arbejde kan foretages af sekretærer. En studie tilpasset de danske forhold vil være interessant. Toyota, engang førende i automatisering af deres produktion med hjælp af robotter, satser igen mere på mennesket. Efter erfaringer i Toyota ser medarbejdere på, om kvaliteten i en arbejdsgang er i orden; de korrigerer den og har nye idéer. Den fleksibilitet savnes ved robotter. Mennesket har sin betydning i produktionen, på sygehusene som i fabrikken”.
Interessekonflikter:ingen.