Skip to main content

Spiseforstyrrelser ses hyppigt hos piger og kvinder med type 1-diabetes

(Foto: colourbox.com)

Redigeret af Siri Vinther, sirivinther@dadlnet.dk

19. aug. 2015
2 min.

Relativt mange piger og kvinder med type 1-diabetes (DM1) formodes at have en spiseforstyrrelse. Det kan komme til udtryk i form af under- eller overspisning, overdreven motionering og/eller (mis)brug af medicin, herunder underdosering af insulin. En spiseforstyrrelse hos en patient med diabetes skal ikke mindst tages alvorligt, fordi det øger risikoen for en række medicinske komplikationer, bl.a. af hjerte-kar-mæssig art. Formålet med dette prospektive kohortestudie var at undersøge forekomsten af spiseforstyrrelser blandt unge piger og kvinder med DM1.

I alt 126 piger, som var 9-13 år, var diagnosticeret med DM1 og blev fulgt i ambulant regi, indvilligede i at lade sig udspørge om bl.a. spisemønstre og psykisk velbefindende generelt. Deltagerne blev interviewet i alt syv gange over en periode på 14 år.

Ved den syvende og sidste vurdering, hvor deltagerne havde en gennemsnitsalder på 23,8 år, opfyldte 23/71 (32%) kriterierne for en spiseforstyrrelse, og yderligere 9% befandt sig på grænsen. Den gennemsnitlige alder for debut af spiseforstyrrelsen var 22,6 år; den kumulative sandsynlighed for at debutere var 60% ved det fyldte 25. år. Fra debut til en efterfølgende bedring gik der gennemsnitligt 4,3 år, men mange oplevede imidlertid tilbagefald gennemsnitligt efter 6,5 år. Seks år efter opnået bedring var den kumulative sandsynlighed for tilbagefald 53%.

Overlæge Birthe Olsen, Børneafdelingen, Herlev Hospital, kommenterer: »Der er ingen danske opgørelser over forekomsten af spiseforstyrrelser hos unge med DM1. Det er dog påvist, at omkring 3% af pigerne underdoserer insulin, hvilket resulterer i hyperglykæmi, glukosuri og vægttab. Pigerne har en stor risiko for komplikationer og tidlig død. Generelt er der en øget risiko for spiseforstyrrelser hos piger med DM1, og vi skal blive bedre til at spotte dem. Behandlingen er multidisciplinær, og der er stor risiko for tilbagefald. Derfor er tæt opfølgning og et godt samarbejde med voksenafdelingen vigtigt, så den unge ikke tabes i transitionen«.

Interessekonflikter: ingen

Colton PA, Olmsted MP, Daneman D et al. Eating disorders in girls and women with type 1 diabetes: a longitudinal study of prevalence, onset, remission, and recurrence. Diabetes Care 2015;38:1212-7.