Svær cervikal kyfose som årsag til akut opstået respirationsinsufficiens

Akut åndenød kan skyldes en lang række sygdomme. Hyppigst opstår åndenød på grund af lidelser i luftveje, lunger eller hjerte. Her præsenterer vi en mere sjælden årsag, hvor sammenfald af knogler i ryg og nakke medførte så voldsom cervikal kyfose, at patienten fik luftvejsobstruktion og akut respirationssvigt.

SYGEHISTORIE

En 85-årig kvinde kom til akutmodtagelsen med svær åndenød og inspiratorisk stridor. Symptomerne var opstået akut. Der var ingen hoste, pibende eller hvæsende vejrtrækning, feber eller brystsmerter. Hun var i medicinsk behandling mod osteoporose og hypertension.

Hun havde haft let tiltagende åndenød i det sidste år forud for den akutte forværring. Hun havde gennemgået kardiologisk udredning, uden at der var fundet en forklaring på åndenøden. Ved en lungemedicinsk vurdering fandt man let restriktiv lungefunktionsnedsættelse med total lungekapacitet på 79% af forventet værdi og diffusionskapacitet på 78% af forventet værdi. En high resolution-CT viste ingen tegn til lungesygdom, men udtalt torakal og cervikal kyfoskoliose.

Ved ankomsten til akutmodtagelse var patienten vågen og klar, men havde behov for ilttilskud på maske med reservoir for at holde saturationen over 90%. Efter få timer descenderede hun respiratorisk og i bevidsthedsniveau. Man havde uden effekt forsøgt behandling med inhalation af adrenalin. Pga. truende respirationsstop og respiratorisk acidose med pH på 7,17 (normalværdi: 7,37-7,45) og partialtryk af kuldioxid (PaCO₂) på 13,5 kPa (normalværdi: 4,3-5,7 kPa) iværksatte man intubation. Ved videolaryngoskopi havde man frit indblik til fuldt abducerede stemmelæber. Ved forsøg på intubation med tubestørrelse 7 mærkede man tydelig subglottisk modstand, og med tubestørrelse 6 lykkedes det akkurat at komme forbi stenosen. Acidosen rettede sig på respiratorbehandling til flg. værdier: pH 7,39 og PaCO₂ 7,1 kPa.

Patientens antihypertensive behandling bestod bl.a. af en angiotensinkonverterende enzym-hæmmer. Den blev seponeret pga. den teoretiske mulighed for bivirkning i form af angioødem. Samtidig påbegyndte man behandling med methylprednisolon og antihistamin. En klinisk ultralydskanning af hjerte og lunger viste normal venstre ventrikel-funktion og ingen pleuravæske eller tegn til lungeødem, og et røntgenbillede af thorax viste ingen patologi, der kunne forklare hendes åndenød. Biokemisk var der normale infektionstal, levertal, væsketal og hjertemarkører. Et elektrokardiogram var uden tegn til myokardieinfarkt. En CT viste udtalte cervikale sammenfald og ingen luft omkring
tuben i trachea (Figur 1). Ved laryngo-trakeoskopi
så man subglottisk protusion af trachea og et efterfølgende stejlt, bagudrettet forløb. Plasmatryptaseniveauet var 5,1 mikrogram/l (normalværdi < 11 mikrogram/l), og behandling mod muligt angioødem blev seponeret.

Da der efter fem dage fortsat ikke gik luft forbi afcuffet tube, blev der foretaget kirurgisk trakeotomi. Indlæggelsen var efterfølgende præget af aspirationspneumonier og svækket almentilstand, og først efter syv uger blev patienten udskrevet med trakealkanyle og 24-timers hjemmehold til hyppig sugning. Det var fortsat ikke muligt at få tilstrækkelig luft forbi trakealkanylen, til at patienten kunne bruge sin stemme. Der blev gjort flere forgæves forsøg med forskellige typer af kanyler, herunder fenestrerede kanyler. Den største gene for patienten var herefter tabet af stemmen.

DISKUSSION

I denne kasuistik beskrives et forløb, hvor en ældre, frisk kvinde over få timer fik svært respirationssvigt med truende respirationsstop, da der var opstået obstruktion af øvre luftveje pga. sammenfald i columna cervicalis.

Patienten havde stridor, hvilket burde lede de diagnostiske tanker mod et øvre luftvejs-problem. Der var ingen mistanke om fremmedlegeme, og hun responderede ikke på inhalationsadrenalin, der kunne have mindsket et eventuelt ødem. Hun blev reddet af intubation, der sikrede hendes luftvej. Lungemedicinske, kardiale og allergiske årsager til respirationssvigtet blev alle udelukket.

Akut opstået cervikal kyfose er en sjælden årsag til pludselig respirationsinsufficiens [1, 2]. En CT af halsen viste luftvejskompression og meget svære forandringer i columna cervicalis, hvilket var årsagen til obstruktionen. Trakeotomi er den eneste mulighed for at holde luftvejen permanent åben, da obstruktionen ikke var reversibel. Hos patienten i sygehistorien oplevede man efterfølgende en høj grad af dysfagi, hvilket trakeostomien i kombination med hendes fremskredne alder formentlig var årsag til [3, 4].

Korrespondance: Karen Lise Dahl Andersen. E-mail: kaanrs@rm.dk

Antaget: 14. marts 2017

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 8. maj 2017

Interessekonflikter: ingen.