Skip to main content

Tidlig versus sen start af levodopabehandling til patienter med Parkinsons sygdom

Nyt studie undersøger, om levodopa kan modificere progression af Parkinsons sygdom.

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

10. mar. 2019
2 min.

Parkinsons sygdom (PS) blev beskrevet af James Parkinson allerede i 1817, og sygdommen skyldes dopaminmangel i hjernestammen. Den mest effektive behandling er med levodopa i kombination med perifert virkende decarboxylasehæmmer. Det er imidlertid omdiskuteret, hvor tidligt man skal starte behandlingen, og om den har en sygdomsmodificerende effekt, dvs. påvirker sygdomsprogressionen. I en ny hollandsk undersøgelse blev 445 patienter, som ikke tidligere havde været behandlet med parkinsonmedicin, i et tidligt stadium randomiseret til enten umiddelbar start med levodopa eller til en start efter 40 uger. Studiets effektparameter var ændring i parkinsonsymptomerne i løbet af 80 uger. Forfatterne konkluderer, at der ikke var tegn på, at tidlig behandlingsstart havde en sygdomsmodificerende effekt, da symptomscore efter 80 uger var ens i de to behandlingsgrupper.

Overlæge Annemette Løkkegaard, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, kommenterer: "Aktuelle studie er vigtigt, da levodopa fortsat er den mest effektive behandling af PS. Man søger gennem et gennemarbejdet design, hvor man tager højde for en symptomatisk effekt via en forsinket behandling i den ene af to grupper, at afklare, om levodopa bremser sygdomsprogression. Powerberegningen, svækkes imidlertid af, at en del af patienterne med placebo påbegyndte medicinen tidligt. Diagnosen er endvidere udelukkende klinisk, hvilket erfaringsmæssigt medfører, at mere end 10% viser sig ikke at have PS. Studiets resultater understøtter ikke en sygdomsmodificerende effekt, men har heller ikke påvist en skadende effekt. Tilbage står, at patienter med PS fortsat bør behandles i henhold til gældende vejledning med primær behandling med dopaminagonister hos yngre patienter, men med åbenhed over for tidlig behandling med levodopa. Der er i de seneste år fremkommet data, der støtter, at man bør være så medicinsk velbehandlet som muligt, samtidig med at vi de seneste 20 år har fået gode behandlinger af levodoparelaterede motoriske komplikationer, herunder deep brain stimulation. Man må således fastholde anbefalingen at behandle patienten med mindste nødvendige dosis, der effektivt afhjælper motoriske symptomer og medfører optimering af funktionsniveau”.

Verschuur CVM, Suwijn SR, Boel JA et al. Randomized delayed-start trial of levodopa in Parkinson´s disease. N Engl J Med 2019;380:315-24.

Interessekonflikter: ingen.