Udtrapning af inhalationssteroid og risikoen for KOL-forværring

Til visse patienter med svær/meget svær KOL (symptomatisk, svær luftvejsobstruktion og/eller flere eksacerbationer) anvendes såkaldt tripelterapi i form af inhalationssteroid (ICS), langtidsvirkende β2-agonist samt langtidsvirkende antikolinergikum. Evidensen for denne behandling er imidlertid sparsom, og i forhold til ICS er det uklart, hvorvidt behandling bør fortsætte i klinisk stabile perioder, samt om det mindsker antallet af forværringer. Formålet med dette randomiserede studie var at undersøge disse forhold.

Studiet løb over et år og inkluderede 2.485 patienter med svær til meget svær KOL. Efter en indledende periode på seks uger, hvor alle modtog tripelterapi, blev deltagere randomiseret til enten at fortsætte denne behandling (kontrolgruppen) eller at udtrappe ICS trinvist over 12 uger (interventionsgruppen).

Hvad angik det primære effektmål, tid indtil første KOL-forværring, sås ingen signifikant forskel mellem de to grupper (hazard ratio = 1,06; 95% konfidens-interval: 0,94-1,19). Efter 18 uger var FEV1 for interventionsgruppen reduceret med 38 ml mere end for kontrolgruppen (p < 0,001); efter et år var forskellen 43 ml (p = 0,001). Der sås ingen signifikante forskelle mht. vurderet helbred eller funktion efter hhv. 18 og 52 uger.

Lars Peter Nielsen, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Denne undersøgelse bekræfter, at langtidsvirkende bronkodilaterende lægemidler bør være hovedelementet i behandling af KOL. Visse KOL-patienter vil uden tvivl kunne drage fordel af behandling med inhalationssteroid, men undersøgelsen illustrerer vanskelighederne ved fænotypisk at karakterisere sådanne patienter«.

Magnussen H, Disse B, Rodriguez-Roisin R et al. Withdrawal of inhaled
glucocorticoids and exacerbations of COPD. N Engl J Med 2014;371:1285-94.

Interessekonflikter: ingen.