Udvalgte årsager kan forklare frafald blandt medicinstuderende

INTRODUKTION

Frafaldet fra den lægevidenskabelige grunduddannelse i Danmark er højt, set i en international kontekst. I 1999 var frafaldet 27% på lægeuddannelsen ved Aarhus Universitet. Til sammenligning finder man i Storbritannien og USA et frafald på omkring 4%. Der kan være mange årsager hertil, men frafaldet er ikke velundersøgt i Danmark, og forklaringer kan derfor let blive spekulative.

Formålet med dette studie er at kvalificere den løbende debat om frafald på lægeuddannelsen i Danmark. Forskningsspørgsmålene lyder: 1. Hvad er frafaldsmønstret for de studerende, der blev optaget på medicin på Aarhus Universitet i 1999-2000? 2. Hvilke korrelationer kan påvises mellem frafald og demografiske variable, optagelseskvalifikationer og akademisk aktivitet under studiet? 3. Er det muligt at identificere tidlige prædiktorer for frafald, som kunne bruges til at vejlede de lægestuderende?

MATERIALE OG METODER

Dette var et retrospektivt kohortestudie. De relevante variable blev identificeret og udtrukket af Aarhus Universitets administrative system (Delfi) for de 639 studerende, der påbegyndte medicinstudiet mellem 1. januar 1999 og 31. december 2000. Data blev anonymiseret. Individuelle prædiktorer blev identificeret med univariat logistisk regressionsanalyse, og variable med en p-værdi < 0,1 blev inkluderet i modellerne. To multivariate modeller blev undersøgt: en præ- og en postoptagelsesmodel.

RESULTATER

Undersøgelsen viste en frafaldsprocent på 20 (128 af 639). Den største gruppe på 80 studerende faldt fra i løbet af første studieår. En mindre gruppe på 26 studerende faldt fra under andet studieår, og de sidste 22 faldt fra på tredje til femte studieår. De demografiske variable køn og nationalitet var ikke prædiktorer for frafald. Afstanden mellem studentereksamen og studiestart (»sabbatår«) samt reeksaminationer under studiet var heller ikke signifikant korreleret til frafald. Ifølge præoptagelsesmodellen var adgangsgivende eksamenstype en stærk prædiktor for frafald, mens tidligere universitetsstudier beskyttede mod frafald. Ifølge postoptagelsesmodellen var orlov under studiet en stærk prædiktor for frafald, hvorimod bedre karakterer på medicinstudiet beskyttede mod frafald.

KONKLUSION

Frafaldet er mindsket i de seneste 10-15 år, og det er primært forekommet på første studieår. Unge, der vil læse medicin, bør formentlig rådes til at vælge en naturvidenskabelig studentereksamen (STX (science)), men betydningen af god forberedelse til studiet og indsats omkring studieparathed bør undersøges nærmere. Akademisk aktivitet under studiet har betydning for frafald. To prædiktorer - tidlig orlov og meget lave karakterer i det første studieår - vil måske kunne bruges aktivt i et opsøgende, studiestøttende arbejde med potentielt frafaldstruede studerende på medicinstudiet.

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2012;59(9):A4493