Unik forfatteridentifikation er en mulig løsning på uklarhed om forfatteres identitet

Et navn er ikke en pålidelig kilde til identifikation af en forsker eller forfatter. Med et stigende antal forskere og publikationer vil der være flere med samme navn eller samme efternavn og initialer, hvilket kan skabe usikkerhed [1]. Usikkerheden kan også opstå som følge af navneændringer eller inkonsekvent brug af mellemnavne, der kan betyde, at samme forfatter får dannet flere virtuelle identiteter, eller at flere forfattere bliver til en enkelt identitet. Dette problem forsøger initiativet Open Researcher and Contributor ID (ORCID) at løse [2-4].

Andre har forsøgt at implementere forfatteridentifikation. I Brasilien (LATTES) og Holland (NARCIS) har man nationale forfatter-ID’er, der tildeles ved afslutning af videnskabelige uddannelser [5-8]. Lig-nende identifikationssystemer er ISNI (International Standard Name Identifier), ResearchGate, PubMed Author ID system, Scopus Author ID og ResearcherID. ORCIDs løsning er ikke kommerciel eller knyttet til en bestemt database eller tidsskrift, men går på tværs af fag og landegrænser. Opbakning fra flere tidsskrifter og universiteter samt stigende brugertilslutning viser, at ORCID er nået langt i bestræbelserne på at blive den fremtidige løsning på navneforvirringen,
og vi har derfor valgt at fokusere på ORCID i denne artikel.

Et ORCID-ID består af en 16-cifret kode og en personlig profil, hvortil brugeren registrerer fulde navn og e-mailadresse. Brugeren kan tilføje uddannelse, job, publikationer og andre informationer. Det er en gratis identifikationstjeneste, der sørger for validering af identitet. Den fungerer på samme måde som International Standard Book Number (ISBN) [9] gør for bøger, og Digital Object Identifier (DOI) gør for artikler [1, 10, 11]. Det knytter en personlig identifikationskode til den specifikke brugers forskning, job og uddannelse og giver mulighed for kobling til eksisterende bibliografiske databaser. ORCID samarbejder allerede med databaser såsom MEDLINE [12] og SCOPUS [13] vedrørende validering af videnskabeligt arbejde. Målet for ORCID er at inkludere alle fagområder på tværs af landegrænser [1, 14].

Formålet med denne artikel er at beskrive funk-tionen og perspektiverne af ORCID i forhold til navneproblematikken, og om ORCID kan være en mulig løsning på uklarhed vedr. forfatteres identitet.

NAVNEUSIKKERHED

I takt med at flere forskere publicerer mere, bliver det svært at kende forskel på personer med samme eller lignende navne. Dette er et problem, da forskere vurderes på deres videnskabelige produktion. Problemet er i særdeleshed stort i Asien, hvor der eksempelvis i 2011 var 3.296 publikationer under navnet Y. Wang [11], og hvor en stor del af Sydkoreas befolkning deler de samme tre forskellige familienavne: Park, Kim og Lee. Dette problem gælder også i Vesten, hvor almindelige navne som Smith og Johnson kan skabe tvivl om identiteten af en forfatter [1, 2]. Tidsskrifter og forfattere bidrager til uklarheden ved ikke at være konsekvente med, hvordan forfatternavne opstilles [2, 15]. Det resulterer i risikoen for at publicere artikler med forskellige navne bl.a. ved inkonsekvent brug af mellemnavne [15].

Vigtigheden af at kunne skelne forfattere fra hinanden består i, at forskning bygger på korrekt kreditering. Inden for forskning er det professionelle omdømme, blandt andet målt ved antallet og kvaliteten af publikationer, meget vigtigt, og både forfatteren selv og andre skal have tillid til, at den information, der er knyttet til identiteten, er korrekt [5, 6]. Det har bl.a. betydning ved fonds- og jobansøgninger samt ved udregning af H-indeks mv. [2, 16].

HVAD KAN ORCID?

ORCID blev startet i september 2009 og blev i 2010 stiftet som en nonprofitorganisation. ORCID har fra begyndelsen arbejdet sammen med partnere som Thomson Reuters, Nature Publishing Group, Elsevier, Springer og Crossref og begyndte registreringen af personlige ORCID-ID i oktober 2012 [17]. ORCID har påtaget sig opgaven at løse navneuklarheden blandt forskere, så det kan identificeres, hvilken forfatter der har skrevet hvad, uafhængigt af navn. ORCIDs løsning er et forfatter-ID, der ikke er emnespecifikt, ikke afgrænset af nationalitet, er gratis, personligt og danner koblingen af identitet med videnskabelig forskning [1, 14]. I slutningen af marts 2014 var der over 630.000 aktive brugere på ORCID (Figur 1).

ORCID er baseret på to hovedtanker. Den første er generering af en personlig profil med et 16-cifret identifikationsnummer, hvor det er muligt for brugeren selv at kunne styre, hvilke informationer der
kobles til profilen, samtidig med en validering fra tidsskrifter, databaser, arbejdsgivere og samarbejds- partnere. Den anden er en Application Programming Interface (API), der gør det muligt for software at interagere [1, 18]. Det er en vigtig egenskab og en forudsætning for at integrere ORCID med eksisterende databaser, hvormed brugere af ORCID kan importere publikationer til profilen.

Flere tidsskrifter og databaser har åbnet for registrering af ORCID-ID, men ikke alle videnskabelige bidrag såsom blogindlæg, konferencedeltagelse,
peer review, vejlederarbejde, grundforskning osv. kan krediteres. Ideen med ORCID er, at alle videnskabelige bidrag skal knyttes til det personlige ORCID-ID [2, 3, 11, 14].

Oplysninger kan indtastes manuelt i ORCID, hvorved tilføjelser til publikationslisten, der ikke nødvendigvis er omfattet af tidsskrifter eller samarbejdspartnere, er mulige. ORCID kan importere publika-
tionslister direkte fra databaser såsom SCOPUS eller MEDLINE til profilpublikationslisten [1].

DISKUSSION

ORCID-ID er et unikt forfatteridentifikationsnummer. Ved registrering får brugeren mulighed for at danne en personlig profil med ansættelser, uddannelser, publikationer og den egenskab at kunne skelne forfattere med lignende navne fra hinanden. ORCID kobler forfatterens unikke identitet, publikationer samt databaser og tidsskrifter. Fordelen ved ORCID er, at det løser navneproblematikken ved at koble forfattere og forskeres identitet til en unik forfatteridentitet. Det betyder, at alle kan skelne mellem lignende navne, uanset om deres navn skulle ændre sig i løbet af karrieren, eller om de har anvendt mellemnavne inkonsekvent [2]. Udregningen af citationsindeks via bl.a. Web of Science eller Google Scholar besværliggøres, hvis forfatteren ændrer navn, fordi udregningen skal foretages manuelt for alle navne.

ORCID-ID kræver tilmelding, og en forudsætning for succes er, at ORCID overbeviser forskere og forfattere om, at det er nødvendigt at have et ORCID-ID. Hvis tidsskrifter kræver et ORCID-ID, vil det være en klar fordel for udbredelsen. Public Library of Science (PLOS) har proklameret, at et ORCID-ID inden længe bliver et krav ved indsendelse af artikler, mens andre tidsskrifter, bl.a. i BMJ-gruppen, vil gøre det til en mulighed at tilknytte ORCID-ID ved publicering [18]. Et ORCID-ID knyttet til videnskabeligt arbejde vil give mere gennemsigtighed, da videnskabeligt arbejde kan relateres til ORCID-ID og forfatterens identitet [1, 11]. Det er nødvendigt, at ORCID øger an-
tallet af samarbejdspartnere og integrerer ORCID i databaser. Det vil derimod være en udfordring at få databaser til at indeksere artikler med ORCID-ID retrospektivt, således at ældre artikler knyttes til en specifik forfatter [1].

Kombination af intern og ekstern validering af informationer knyttet til en forfatter eller forskers identitet gør, at der ikke går noget tabt, selv hvis arbejdet ikke indekseres. ORCID skal kunne skabe tillid til sin funktion og kunne stille sikkerhed for, at identitet og arbejde kobles sammen, således at man kan stole på de oplysninger, der er tilknyttet ORCID. Dermed tages der vare på brugerens professionelle omdømme og identitet. Selvrapporteringsfunktionen hjælper til, at registreringen af tidligere arbejder er en mulighed [1]. ORCID validerer ikke selv informationer tilføjet profiler, publikationslister osv. og blander sig dermed ikke i påstanden eller kravet om forfatterskaber, ansættelser eller lignende. På dette punkt afskiller ORCID sig fra tjenester, der er koblet til andre databaser, bl.a. ResearcherID til Web of Science, hvor publikationslister genereres på baggrund af indekserede artikler. Selvrapporteringsfunktionen er en strategisk beslutning af ORCID for at engagere aktive, mulige brugere og gør, at brugeren selv kan tilføje artikler [1, 5]. Denne funktion kan misbruges med muligheden for at snyde med publikationslister og CV [15]. ORCID er opmærksomme på denne problemstilling, og en arbejdsgruppe er i gang med at udarbejde en løsning på dette problem. ORCID giver udtryk for, at løsningen kan være multiple assertions, hvor verificering af oplysninger fra brugeren sker fra flere instanser som f.eks. universiteter, tidsskrifter eller databaser. Løsningen er en form for dobbeltvalidering, hvor ORCID-brugeren skal verificere oplysninger samtidig med ekstern validering fra tidsskrift, universitet eller database [5].

ORCID forhindrer ikke dannelsen af multiple identiteter. Et ønske om flere ID’er kunne være tilfældet, hvis en bruger var knyttet til dårlige forskningsresultater eller videnskabelig uredelighed og ikke
ønskede, at dette blev forbundet med den rigtige identitet. Hvis en forsker kører to parallelle karriereforløb inden for forskellige emner, kan brugeren danne flere ORCID–ID’er. ORCID mener dog ikke, at det er et stort antal personer, dette ville dreje sig om, og fokuserer i stedet på at forhindre oprettelse af utilsigtede dobbelte ID’er [19].

I Tabel 1 ses de hyppigst anvendte for- og efternavne i ORCID. Som det fremgår, er de hyppigst anvendte fornavne af vestlig karakter, mens de hyp-
pigst anvendte efternavne er af asiatisk karakter. Det sjettehyppigst indtastede efternavn er et manglende registreret efternavn. ORCID har ikke bundet sig
til forfatterskabskriterierne som beskrevet af Inter-national Committee of Medical Journal Editors (ICMJE) [20], men vil lade det være åbent, hvad forskere og forfattere beslutter, der skal knyttes til deres personlige profil.

ResearcherID var et af de første initiativer, der forsøgte at løse problemet om forfatteres identitet. Med en profil, et unikt identifikationsnummer, publikationsliste og mulighed for at måle antal citeringer via Web of Science, har ResearcherID mange
af de samme egenskaber som ORCID [21, 22]. ResearcherID er kommerciel og har færre brugere end ORCID, men det er muligt at integrere ORCID
og ResearcherID, hvormed man kan overføre oplysninger mellem profilerne [23]. ISNI er en tjeneste
fra International Organization for Standardization (ISO), der forsøger at danne et globalt ID, der kan
adskille kunstnere, forskere og andre faggrupper. ORCID og ISNI har indgået partnerskab, hvormed ORCID og ISNI kan integreres, og begge parter vil
arbejde for øget samspil [24].

ORCID er den eneste internationale løsning, der arbejder med at associere sin ID-tjeneste med andre, tildeler et identifikationsnummer, ikke er kommercielt og ikke begrænset af fagområde eller publika-
tionssted [6]. Mange tidsskrifter anvender allerede ORCID ved at opfordre forfatterne til at lade sig registrere. ORCID vokser hastigt (Figur 1) og ser ud til at blive den metode, som man kommer til at anvende fremover.

KONKLUSION

ORCID har med oprettelsen af en unik forfatteridentifikationstjeneste givet et bud på løsningen af navne-uklarheden i forbindelse med publicering. For at ORCID skal lykkes, kræver det, at det bliver bredt kendt og anvendt inden for forskningsverdenen [11]. Det kræver en udvidelse i gruppen af samarbejdspartnere, der både integrerer, bruger, udvikler og støtter ORCID. Målet og succeskriteriet er at fungere som et samlingspunkt for alt videnskabeligt arbejde. Det skal være nemt, hurtigt og præcist både for brugeren og for samarbejdspartnerne. ORCID forsøger herved at øge samarbejdet på tværs af institutioner og faggrupper [14]. Den personlige profil knyttet til ORCID vil kunne fungere som et CV og verificere identiteten af en forfatter.

Korrespondance: Andreas Qwist Fenger, Kirurgisk Sektion, Herlev Hospital,
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. E-mail: andreas_fenger@hotmail.com

Antaget: 3. juli 2014

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 29. september 2014

Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Taksigelser: Catalina Oyler takkes for at være kontaktperson fra ORCID, svare på tvivlsspørsmål og hjælpe med figur og tabel.