Vedvarende høje nakkesmerter som eneste symptom ved ustabile frakturer i columna cervicalis

Fraktur af columna cervicalis er den hyppigste fraktur i columna (50%) [1]. Den hyppigste årsag er traume, men degenerative og patologiske ætiologier ses i sjældnere tilfælde. Disse kan opstå ved selv minimale traumer, der ikke normalt ville medføre fraktur. Incidensen for cervikalfrakturer er angivet til 12-50 pr. 100.000 indbyggere pr. år [2, 3]. Den typiske lokalisation for traumatisk cervikalfraktur er på niveau C2 og C5-C7 [2]. De kliniske symptomer spænder vidt fra svage smerter til paraplegi og i ultimative tilfælde død.

Patienter med degenerative nakkeproblemer udgør en stor gruppe, hvor man oftest står over for forbigående nakkehold og/eller radikulære symptomer til overekstremiteten. Alvorlige, høje cervikale læsioner kan let mistolkes ved manglende radikulære symptomer. Netop derfor er en nøje anamnese vigtig i diagnostikken.

Nedenfor beskrives sygehistorier om to patienter, der blev set på skadestuen på Regionshospitalet Randers.

SYGEHISTORIER

I. En 59-årig mand blev henvist fra egen læge til Billeddiagnostisk Afdeling til CT af columna cervicalis efter fem ugers smerter i nakken efter et traume, hvor han i beruset tilstand oplevede et lavenergitraume med fald i samme niveau. Han havde et lettere alkoholoverforbrug, men var ellers rask. Han blev tilset af egen læge i flere omgange pga. smerter i nakken uden neurologiske udfald.

Han blev henvist direkte fra Radiologisk Afdeling til Skadestuen forudgået af kontakt til ortopædkirurgisk bagvagt med påvist disloceret densfraktur i C2 (Figur 1A). Objektivt fandtes der ingen neurologiske udfald. Han fik anlagt stiv halskrave, perifert venekateter og blev via rygvagten på Aarhus Universitetshospital overflyttet akut til udførelse af bagre spondylodese af columna cervicalis.

II. En 75-årig kvinde blev henvist fra egen læge til Billeddiagnostisk Afdeling til CT af columna cervicalis efter en uge med nakkesmerter. Anamnestisk var der intet erkendt traume. Hun var samme år blevet erklæret tiårsrecidivfri efter lumpektomi for c. mammae. Hun blev henvist direkte fra Radiologisk Afdeling til Skadestuen forudgået af kontakt til ortopædkirurgisk bagvagt med påvist disloceret densfraktur i C2 (Figur 1B) samt fraktur i arcus. Objektivt fandtes der ingen neurologiske udfald. Hun fik anlagt stiv halskrave, og tilfældet blev konfereret med rygvagten på Aarhus Universitetshospital.

Pga. mistanke om malign patologi blev der ordineret CT af thorax og abdomen med kontrast samt MR-skanning af columna totalis. Der fandtes dissemineret sygdom i columna på adskillige niveauer uden frakturer samt adskillige tumorinfiltrationer intratorakalt og -abdominalt. Efter initialt iværksat konservativ behandling med stiv halskrave blev patienten overflyttet til Aarhus Universitetshospital og opereret med bagre spondylodese af columna cervicalis.

DISKUSSION

I de to sygehistorier blev patienterne via egen læge sendt til billeddiagnostik på mistanke om brud i halscolumna. I begge tilfælde var der i forløbet ingen neurologiske udfaldssymptomer, og smerter var de eneste umiddelbare symptomer.

Høje cervikalfrakturer kan være vanskelige at diagnosticere, da de sjældent giver radikulære symptomer i overekstremiteten. Ofte er smerterne lokaliseret i nakken og giver hovedpine og rotationsindskrænkning. I begge sygehistorierne havde anamnesen haft stor diagnostisk betydning med efterfølgende henvisning til relevant neuroradiologisk undersøgelse.

Den kliniske konsekvens af en cervikalfraktur kan i ultimative tilfælde være paraplegi eller død, og som forfattere af denne kasuistik finder vi det relevant at sætte fokus på den kliniske situation med billeddiagnostik på mistanke om cervikalfraktur.

En litteraturgennemgang giver ikke svar på, om der er sammenhæng mellem diagnosetidspunkt for en fraktur i columna cervicalis og eventuelle komplikationer før operativ behandling. Behandlingen af stabile frakturer er som udgangspunkt konservativ med blød eller stiv halskrave, mens behandlingen af ustabile frakturer veksler mellem ekstern fiksering såsom halovest og intern fiksering såsom spondylodese [4].

Fraktur på patologisk eller degenerativ basis kan opstå uden væsentligt traume og kan derfor være vanskelig at få mistanke om. Mistanken om høj cervikalfraktur ved smerter i nakken bør opstå ud fra grundig anamnese (herunder især hvis man ved, at patienten har eller har haft malign sygdom) samt ved fokale neurologiske udfald med rotationsindskrænkning [5].

Korrespondance: Henrik Saksø, Strandparken 41, 1.-1, 8000 Aarhus C.
E-mail: hsak@dadlnet.dk

Antaget: 10. marts 2015

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 15. juni 2015

Interessekonflikter: ingen.