In vitro-fertilisering med friske versus frosne embryoner

In vitro-fertilisering (IVF)-behandling har været tilgængelig i over 40 år. Den omfatter kontrolleret ovariel stimulation, udtagning af æg, fertilisering in vitro, embryondyrkning og overføring af embryo til uterus efter 2-5 dages dyrkning. Et nyt studie fra Kina, som omfatter over 2.000 kvinder, undersøger succesrate og bivirkninger ved oplægning af henholdsvis friske og frosne embryoer. Forfatterne finder samme succesrate på ca. 50% ved begge behandlinger, men en signifikant lavere forekomst af ovariel hyperstimulationssyndrom (OHSS) ved oplægning af frosne embryoer (0,6%) sammenlignet med friske embryoner (2%).

Professor Anja Pinborg, Fertilitets Klinikken, Rigshospitalet og Københavns Universitet: »I takt med, at vi har fået bedre metoder til nedfrysning og optøning af embryoner, er vi i stigende grad begyndt at anvende ,frys alt’-teknikken. Det vil sige, at vi undlader at lægge embryonet tilbage i den stimulerede cyklus, men fryser embryonerne ned og lægger ét optøet embryon tilbage i en senere naturlig cyklus. Hermed kan vi forhindre, at kvinden udvikler OHSS, og undgå tvillingegraviditeter. En teori er, at endometriet i den stimulerede cyklus er påvirket i en sådan grad, at implantationsraten er lavere end i en naturlig cyklus, og at man derfor med fordel kan anvende ,frys alt’. Hidtil har vi primært anvendt ,frys alt’-teknikken til kvinder med høj risiko for at udvikle OHSS. I dette store kinesiske studie kunne de ikke vise, at ”frys alt”-teknikken gav højere fødselsrater end i ,frys’-gruppen. Dermed vil man ikke umiddelbart applicere ,frys alt, til alle kvinder, men begrænse teknikken til kvinder i risiko for OHSS. Da de fleste par naturligvis helst vil undgå en udsættelse af deres behandling på 1-2 måneder, vil frisk embryotilbagelægning stadig være den gængse standard«.

Shi Y, Sun Y, Hao C et al. Transfer of fresh versus frozen embryos in ovulatory women. N Engl J Med 2018; 378:126-36.

Interessekonflikter: ingen.