Skip to main content

WHO overvejer massevaccination i ebola-ramt Congo

WHO anser ikke DR Congos ebola-udbrud for ”en global trussel”, men forsøger at inddæmme virusset. Første masse-vaccination overvejes.
Ebolavirus på celle, set under elektronmikroskop. (Wikimedia Commons)
Ebolavirus på celle, set under elektronmikroskop. (Wikimedia Commons)

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

19. okt. 2018
5 min.

WHO besluttede i denne uge, at spredningen af ebola i Den demokratiske Republik Congo er ”dybt bekymrende”, men konkluderede også, at der endnu ikke er tale om en international nødsituation.

Indtil torsdag, hvor WHO’s rådgivende ekspertpanel holdt møde, var mindst 139 personer døde i det seneste udbrud, som har ramt provinsen Nord-Kivu, der grænser op til Uganda og Rwanda.

Kampen mod den dødelige og stærkt smitsomme sygdom vanskeliggøres af væbnede kampe mellem regeringsstyrker og forskellige militser, lige som der sker angreb på sundhedspersonale.

I sidste måned erklærede WHO, at risikoen for, at sygdommen spreder sig fra Congo til ni nabolande er vokset fra ”høj” til ”meget høj”. WHO’s ekspertpanel var dog enige om, at der ”ikke er tale om et udbrud af global vigtighed”, som formanden, den schweiziske professor i epidemiologi Robert Steffen, sagde ved et pressemøde i Geneve.

Stigende antal tilfælde

Han tilføjede, at sygdommen tilsyneladende ikke har spredt sig til nabolandene, og at WHO regner med, at der er et tilstrækkeligt beredskab til at bringe udbruddet under kontrol ”inden for en rimelig tid”. Nabolandene har modtaget støtte til beredskab i form af udstyr og sundhedspersonale, oplyser WHO. Hjælpen rettes primært mod Uganda, Rwanda, Burundi og Sydsudan.

Selv om vurderingen af den internationale spredningsrisiko ikke er skærpet siden udgangen af september, er udbruddet alvorligt nok inden for Congos grænser. Antallet af dødsfald er steget voldsomt, lige som antallet af nye udbrud.

Ifølge IRC (The International Rescue Committee) er antallet af daglige nye tilfælde mere end fordoblet siden begyndelsen af oktober – formentlig fordi væbnede aktiviteter har forhindret arbejdet med at opspore smitten og behandle de syge.

Derfor frygter IRC, at udbruddet i Congo kan blive det hidtil vanskeligste at begrænse. Provinsen Nord-Kivu er en aktiv krigszone, hvor mere end en million mennesker er fordrevet fra deres hjem på grund af fortsatte kampe. Det skønnes, at mindst 100 forskellige militser hærger i provinsen. Der er stort set ingen adgang til lægehjælp, og levestandarden er – selv efter afrikanske forhold – meget lav.

Det, som gør det aktuelle udbrud så farligt, er ifølge IRC strømmen af flygtninge fra Nord-Kivu til nabolandene, herunder Uganda, Burundi og Tanzania. Udbruddet har allerede spredt sig til byerne Beni, Butembo, Oicha og Musienene og viser ingen tegn på at mindskes.

Congo, som i 1976 var det første land, hvor ebola blev opdaget, har i årene siden oplevet 10 udbrud. Så sent som i foråret år fandt der et udbrud sted i provinsen Equateur, hvor 33 mennesker døde. Takket være en international hjælpeindsats, herunder den første brede anvendelse af vaccine, lykkedes det dog at bremse sygdommens spredning.

I Nord-Kivu er 18.000 blevet vaccineret siden udbruddet begyndte i august, hvilket har gjort det vanskeligere for virusset at sprede sig.

Overvejer masse-vaccination

WHO’s hidtidige vaccinationsstrategi er at immunisere sundhedspersonalet samt ”ring-vaccinere” alle, som kan have haft kontakt med en smittet. Nu overvejer man at ændre strategi til at vaccinere alle i de berørte områder. Problemet er dels at oparbejde tilstrækkeligt store lagre af vaccine, dels at skaffe tilstrækkeligt med frysekapacitet – vaccinen skal opbevares i special-frysere ved minus 65 grader Celsius eller koldere.

Den superkolde opbevaring er en alvorlig logistisk udfordring i et land med begrænset elforsyning. En delvis løsning er store, specialudviklede ”termoflasker”, der kan holde vaccinen under minus 65 grader i dagevis – selv i smeltende, tropisk hede. Men det løser ikke problemet med at få vaccinen ud til befolkningen med de herskende, dårlige sikkerhedsforhold.

Den danske læge Tomas Jensen var for nylig på en ugelang ebola-udsendelse for Læger Uden Grænser i Nord-Kivu-provinsen. Tomas Jensen, som er infektionsmediciner og ekspert i hæmoragiske febersygdomme, tror ligesom WHO-panelet, at det stadig er muligt at inddæmme udbruddet.

Men med hensyn til WHO’s overvejelser af at udvide vaccinationen til at omfatte alle i de ramte områder, peger Tomas Jensen på ”store logistiske problemer”.

”Jeg vil ikke sige, det ikke kan lade sig gøre. Men man skal op på en meget høj dækning, før man er sikker på at få stoppet transmissionen”, siger han og peger på, at man – foruden de logistiske problemer – også kæmper med en udbredt skepsis over for vaccinationsindsatsen – og mod en udbredt frygt for at komme på klinikkerne, hvor man er bange for selv at blive smittet.

Frygt for ”en perfekt storm”

- Hvordan er udsigterne for at bremse udbruddet i en konfliktzone?

”Udbruddet er ikke eksploderet, hvilket er positivt. Men det er foruroligende, at vi nu også begynder at se patienter fra andre steder”, siger Tomas Jensen fra Læger uden Grænsers kontor i New York.

Han påpeger, at der er tale om et tætbefolket område med stor samhandel og en omfattende rejseaktivitet – både internt i Nord-Kivu og over grænsen til Uganda. Desuden er der en række meget store og befolkningstætte byer – foruden krigshandlinger, der nærmest gør hjælpeindsatsen umulig.

Forudsætningerne for ”en perfekt storm” er dermed til stede.

”Der er formentlig tale om titusinder af mennesker, der krydser de små overgange ved grænsen til Uganda, der er ganske porøs. I de sidste uger har vi set tilfælde i Butembo, som er en by med omkring en million indbyggere. Det er en spredning til et nyt, meget tæt befolket område, hvor der er risiko for, at transmissionen pludselig kan accelerere”, siger Tomas Jensen.

- Findes der et tilnærmelsesvist fungerende sundhedsvæsen i landet?

”Det varierer. Det er ikke danske forhold, og selv før det seneste udbrud var der problemer med adgang til klinikker og hjælp – både pga. infrastrukturen og sikkerhedssituationen”, siger Tomas Jensen.

”Selv før udbruddet var sundhedsudbuddet virkelig basalt, og adgangen til fungerende klinikker gjaldt langtfra hele befolkningen. Baseline var ikke god – og nu, hvor befolkningen er blevet bange for at søge hjælp, bliver det jo ikke bedre”.

Læs også: Erklæring fra mødet i WHO’s komité om ebola-udbruddet i DR Congo