Et billede fra min hverdag af Malene Hilden
Jeg har et alsidigt og udfordrende lægeliv som overlæge på Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet. Lige siden jeg blev speciallæge, har jeg beskæftiget mig med nicheområder inden for mit speciale. Først modtagelse og undersøgelse af mænd og kvinder, der havde været udsat for seksuelle overgreb, et område med en tværfaglig tilgang og med et tæt samarbejde med politi og retsmedicinere. Som ung reservelæge var jeg med til at bygge funktionen op, og i dag er der ni modtagecentre for voldtægtsofre spredt ud over landet.
I slutningen af min speciallægeuddannelse blev jeg desuden optaget af den endokrinologiske del af specialet, og jeg sidder i dag i den højt specialiserede endokrinologiske enhed i afdelingen, der behandler disorders of sexual development (DSD, tidligere intersex) og andre gynækologisk-endokrinologiske forstyrrelser.
Og senest – som det tredje ben i mit lægeliv – har jeg været med til at etablere et tilbud i somatikken til transpersoner, Center for Kønsidentitet. Jeg må sige, at dette til dato har været min største udfordring. Ikke alene overtog vi fra psykiatrien en funktion, som havde været udskældt i årtier, men der var også et kæmpefokus på området, samtidig med at tilgangen af nye patienter steg med en faktor 25 over en periode på 5-6 år. Også udredning og behandling af transpersoner er en tværfaglig funktion med inddragelse af både psykologer, psykiatere, gynækologer, endokrinologer og plastikkirurger.
På centeret i København (som hører under Gynækologisk Afdeling) modtager vi hver måned 20-30 nye patienter, som har et ønske om hormonbehandling og evt. kirurgi. Arbejdet med denne patientgruppe er både spændende og indsigtsgivende – og det fordrer et godt samarbejde med områdets interesseorganisationer. Det er ikke altid, at ønsker og tilbud finder samme vej.
Som læge, der har fokus på at helbrede og lindre sygdom, er det til tider svært at finde sine ben i et område, hvor patienterne pr. definition ikke er syge, men til gengæld har et behandlingsbehov/-krav pga. et kønsligt ubehag, som ikke kan gøres objektivt. Man skal fagligt såvel som personligt kunne stå inde for, at behandlingen ydes på de rette indikationer og på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Hvis dette administreres for smalt, er man gatekeeper. Administreres det for løst, risikerer man at forårsage irreversibel skade på en rask person og i værste tilfælde at ende i retten.
Det er en balancekunst.