På Hvidørepynten er der rejst et monument til ære for polarforskeren Knud Rasmussen (1879-1933). Mejslet i granit står han og skuer ud over Øresund. På soklen kan man læse følgende inskription:
»Ene Luftens Aander
kender, hvad jeg møder
bag ved Fjældet,
men alligevel jeg kører
mine Hunde videre frem
videre frem
videre frem.«
Jeg tænker tit på dette citat i min hverdag som praktiserende læge, selv om Hvidovre ligger fjernt fra Grønlands barske natur. Scenografien i almen praksis er anderledes enkel. Et skrivebord, en skrivebordsstol og et antal patientstole, foruden de obligatoriske lægerekvisitter. Lægen, personalet og patienten kender hinanden. Lokalerne er oftest personligt indrettede og afspejler ønsket om, at patienten skal føle sig velkommen. Kendte, venlige rammer. Umiddelbart forekommer der langt til en snestorm i Nordøstgrønland.
Men ligesom Knud Rasmussen ikke ved, hvad der gemmer sig bag det næste fjeld, aner vi som læger heller ikke, hvad det næste menneske, der kommer ind i vores konsultation, har på hjerte. Det gælder også, selvom henvendelsesårsagen står anført i kalenderen, og selvom vi har kendt patienten og hans familie i mange år. Både uventede livsbegivenheder og sygdomme af enhver art kan slå ned i den enkeltes liv og før eller siden lande på lægens bord. I det ene øjeblik skal det pludselig gå stærkt, i det næste kan der være brug for at læne sig tilbage i stolen og bevidne de traumatiske billeder, patienterne indimellem ruller op for. Det opleves som et stort privilegium at nyde den tillid.
Og hvis vi har »siddet« der i en årrække – i almen praksis sidder man på sin post – har vi også oplevet den samfundsmæssige kontekst ændre sig. Nogle gange langsomt og umærkeligt, andre gange pludseligt og drastisk, som da en vis virus fra Wuhan gjorde sit indtog. Så er det – som på fotografiet her – på med beskyttelsesudstyret, hvis en sårbar patient med mulig COVID-infektion skal tilses.
Som ny chefredaktør for verdens ældste lægetidsskrift er jeg naturligvis grebet af både ydmyghed og ærefrygt. Men lige som Knud Rasmussen ufortrødent kører sine hunde videre frem, drevet af en blanding af eventyrlyst og nysgerrighed, vil jeg sammen med mit fremragende team og et stærkt fagligt netværk bestræbe mig på, at Bibliotek for Læger forbliver en spændende og levende publikation.