Artikel
Mit liv som bamselæge
4. dec. 2018
2 min.
Siden foråret 2018 har jeg beklædt en stilling som »bamselæge« i et land kaldet Ramasjang. Her er der fri adgang til sundhedsvæsenet, og alle slags bamser behandles lige, hvad enten det er en kanin af økologisk bomuld eller en fisk af polyester.
Som bamselæge kører jeg ud i min »bamselance« og henter syge og tilskadekomne bamser, når der er brug for det. Der er i landet Ramasjang blevet effektiviseret en del, hvorfor jeg selv agerer chauffør på udrykningerne. Bamselancen har vi heldigvis fået indrettet sådan, at bamsens nærmeste pårørende – typisk et barn i alderen 5-7 år – kan køre med, hvilket skaber stor tryghed for både bamse og barn.
Når vi ankommer til hospitalet, bringes patienten til en behandlerstue, hvor al anamneseoptagelse, diagnostik og behandling foregår. For at inddrage patientens ressourcer bedst muligt, gør jeg meget ud af at involvere bamsens pårørende, som er med inde på stuen under hele konsultationen. Den pårørende kan give livsvigtig information om patienten og kan hjælpe med at berolige en bamse, der er bange. Men vedkommende kan faktisk også hjælpe med at undersøge patienten, måle vitale værdier og tage diverse prøver.
Som bamselæge går jeg naturligvis ind for et sammenhængende patientforløb. Jeg står derfor selv for både diagnosticering af kirurgiske og medicinske tilstande, udførelse og tolkning af billeddiagnostik, gipsning og forbinding af forslåede bamser samt anæstesi og kirurgi i forbindelse med operationer som fx appendektomi. Det skal tilføjes, at vi pga. sparsomme midler bruger bamsens pårørende som operationsassistent, hvilket selvfølgelig stiller visse krav til mine kirurgiske færdigheder.
Som følge af lang ventetid på behandling af bamser, indrettede vi i forbindelse med Kulturnatten 2018 et satellithospital i DR Byen, hvor mine dygtige kollegaer fra Bamsehospitalet tilså mange bamser i løbet af aftenen. Vi oplever som bamselæger stor tilfredshed blandt patienter og pårørende, der sjældent sætter spørgsmålstegn ved vores måde at håndtere diverse lidelser på, men derimod takker og giver kram efter endt behandling.
Alt i alt er livet som bamselæge derfor både tilfredsstillende og livsbekræftende.