Skip to main content

Corona-finanslov: Milliarder til genopretning – men forskningen halter bagefter

I regeringens udspil til finanslov for 2021 afsættes 9,2 milliarder i en særlig corona-pulje, som dels skal sikre økonomisk genopretning og danske arbejdspladser dels skal gå direkte til sundhedsvæsen og vacciner.

Marianne Fajstrup

31. aug. 2020
3 min.

Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til finanslov for 2021, der har to store temaer: Klima og corona.

En særlig pulje på 9,2 milliarder kroner afsættes til genstart af dansk økonomi og de særlige udfordringer afledt af COVID-19.

»Vi ser ind i en fremtid præget af stor usikkerhed skabt af den verdensomspændende corona-krise. Vores forslag til finansloven 2021 er en corona-finanslov, hvor regeringen sætter retningen for vores vej ud af krisen og lægger linjerne til en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi. Det, der er på spil, er danskernes arbejdspladser, og det er lige nu regeringens vigtigste prioritet at sikre dem,« siger finansminister Nicolai Wammen (S) om udspillet, der kan læses på FM.dk.

Reserven på 9,2 milliarder kroner. kommer oveni forårets adskillige corona-initiativer og skal gå til at sikre danske arbejdspladser samt til sundhedsvæsen, vacciner og økonomisk genopretning, lyder det fra regeringen. Reserven er en del af en plan, som rækker helt frem til 2025, beskrevet i udspillet »Trygt igennem krisen i Fællesskab«. Puljen af midler har ikke desto mindre hurtigt fået øgenavnet »krigskassen«.

Ros fra Lægeforeningen for særlig pulje

I Lægeforeningen kvitterer formand Camilla Noelle Rathcke for, at regeringen vil dække de huller, epidemien med corona har slået og kommer til at slå i økonomien. Det er afgørende, at samfundet på den måde tager hånd om covidsituationen.

»Det er både godt og nødvendigt, at regeringen vil sætte penge af til coronaregningen. Det fortjener anerkendelse. Sundhedsvæsenet har i særlig grad været igennem store omvæltninger, der kræver enorme ressourcer at håndtere. Derfor er det godt med ”krigskassen” og det fortsatte fokus på at sikre, at sundhedsvæsenet har kapacitet til at tage hånd om patienterne,« siger Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke.

»Epidemien har gjort det tindrende klart, hvor vigtigt det er for et samfund med et velfungerende sundhedsvæsen. Det er godt, at regeringen har set behovet for at give de centrale myndigheder flere muskler til at bekæmpe epidemien. Folketinget skal nu holde dampen oppe ved at styrke og udbygge sundhedsvæsenet på langt sigt. Coronavirus går ikke væk igen lige med det samme. Samtidig stiger udgifterne til nye behandlinger, der redder og forbedrer liv, og flere lever længere med behandlingskrævende sygdomme. Derfor er det vigtigt, politikerne har for øje, at der er brug for et langsigtet løft af sundhedsvæsenet. Ellers vil patienterne opleve et gradvist forringet sundhedsvæsen,« understreger Lægeforeningens formand, der dog også ser foruroligende nyt for sundhedsforskningen i udspillet.

Sundhedsforskningen bør holdes skadesfri

Regeringens udspil lægger op til, at der ikke vil blive kompenseret med ekstra forskningsmidler for det faldende BNP, som medfører et fald i forskningsmidlerne.

Camilla Noelle Rathcke peger på, at der er behov for at investere langt mere i sundhedsforskning, end der er lagt op til i regeringens udspil:

»Det er sundhedsforskning, som blandt andet skal give os vacciner og behandlinger af både coronavirus plus en lang række andre sygdomme. Det kommer til at gå ud over patienterne, som går glip af resultaterne af ny forskning. I stedet for at spare bør man opgradere den kliniske, patientnære forskning,« siger Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke.