Skip to main content

13 år i retssystemet

Speciallæge i almenmedicin Mogens Max-Christensen, Frederiksberg. E-mail: mmax@paradis.dk

31. okt. 2005
2 min.

I Ugeskriftet nr. 21 har PLO-formand Michael Dupont (MD) svaret på mit referat af en netop afsluttet retssag. Sagen omhandlede et PLO-medlem, der ved en ren Kafkaproces i LSU måtte tilbagebetale kr. 334.337,77 for sygebesøg og telefonkonsultationer som vagtlæge. LSU udnyttede det forhold, at PLO'en netop var blevet praktiserende læge i et andet amt, hvorfor man kunne benytte overenskomstens § 10 om tilbagebetaling. Havde han fortsat sin hospitalskarriere, kunne tilbagebetalingskravet naturligvis ikke ske fyldest uden om retssystemet, hvilket sætter hans tvungne PLO-medlemskab - og bestyrelsens medlemsansvar - i relief.

Ved Landsrettens indgriben blev hele tilbagebetalingskravet kendt helt ubeføjet.

PLO's og LSU's standpunkt var, at LSU's afgørelser ikke kunne indbringes for domstolene. Højesteret gjorde dem klogere. PLO-medlemmet kunne efter Højesterets afgørelse starte sagen ved domstolene - og vandt ...

Man noterer sig, at PLO's formand i sit svar ikke beklager den fejl, som man har begået over for et medlem, ligesom svaret ikke er faktuelt dækkende. Af hensyn til praksislægerne er det åbenbart nødvendigt at præcisere:

MD refererer noget fra Byrettens dom. Det har overhovedet ingen relevans, når tre landsdommere senere enstemmigt konkluderer noget andet. PLO/LSU har ikke ønsket sagen i Højesteret. MD skriver, at »LSU har taget Landsrettens tilkendegivelse til efterretning«. Til orientering er der intet alternativ. Landsrettens ord er nu gældende dansk ret.

Ligeledes refererer MD, at samme vagtlæge for Højesteret havde procederet på, at afgørelsen i LSU var ugyldig. Det er urigtigt. En domstol kan kun tage stilling til en nedlagt påstand, og påstanden fra KS's advokat var her, at der i et retssamfund måtte være adgang til en domsstolsprøvelse af sagens materie. Det var denne påstand, som han til tvungne PLO-medlemmers orientering fik medhold i. Det er nu gældende dansk ret.

Det ville have været klædeligt, om en PLO-formand erkendte dette uden omsvøb - og var fortaler for at betale medlemmets ekstra advokatomkostninger uden tøven. Man erindrer almenmedicineren i Hundested, der for få år siden skrev, at han »hellere ville være medlem af SID« - de gjorde noget for medlemmerne.

Det ville også have været klædeligt, om han over for os andre PLO-medlemmer havde beklaget, at en del af vores tvungne kontingentindbetalinger i den foreliggende situation er gået til advokat- og retsomkostninger mod et medlem, hvis retssikkerhedskrav man gennem overenskomstens § 10 om tilbagebetaling kunne tilsidesætte. Hvad har sagen kostet PLO's medlemmer? Har man bedt de fire PLO'er i det daværende LSU om at betale PLO de os andre via kontingentet påtvungne omkostninger?

Man forstår yngre lægers fravalg af almenpraksis med udsigten til rene Kafkatilstande, når deres egne lønnede tillidsfolk (aktuelt med røde øren) skal bedømme seriøst lægearbejde - 13 år i retssystemet frister ikke ...

SVAR: