Åbenhed er den bedste medicin

I Ugeskrift for Læger (2010:172:2495) skriver formanden Mads Koch Hansen om lægers økonomiske afhængighed af medicinalindustrien, men det er jo kun en del af hele problemet vedrørende lægers økonomiske afhængighed af andre interesser.

Lægerne og sundhedsvæsenet forvalter i dag enorme kapitaler, der her i landet opkræves over skatterne og bevilges af staten. Alt for ofte er det et lukket område, hvor borgerne har begrænset indsigt, og hvor man alt for ofte oplever, at de mange instanser har en stor gensidig forståelse, hvor man bevidst hindrer al intern kritik.

Som eksempel og som et område, hvor jeg har mangeårig erfaring, kan jeg nævne kræftforskningen, hvor nok halvdelen af forskningen her i landet hviler på tilskud fra Kræftens Bekæmpelse. Med baggrund i den store indsamlede kapital udsender foreningen en voldsom og ofte dårligt underbygget propaganda vedrørende kræftsygdomme, hvor en lille gruppe læger, der har meget favorable ansættelsesvilkår, optræder som store forskere. En propaganda, der selvfølgelig fremmer foreningens indsamlinger. Når man hertil lægger, at Kræftens Bekæmpelse er samarbejdspartner for Sundhedsstyrelsen og landets store dagblade, og at samme gruppe læger er rådgivere for landets universiteter, så har denne gruppe læger en landsomfattende indflydelse og en indflydelse, der ganske givet benyttes inden for dette lukkede forum.

Forskning og særlig kræftforskning meriterer og fremmer helt givet karrieren, og helt givet er det store beløb, det drejer sig om, såvel som alvorlige problemer.

Lægeforeningen har jo udviklet sig til et landsdækkende monopol, der i dag styres af offentligt ansatte læger. Når Lægemiddelstyrelsen og Lægeforeningen nu så tydeligt fokuserer på læger, der skriver recepter (praktiserende læger) og den private medicinalindustri, virker det forbavsende og mere som en tanke end en tilfældighed, at man helt undlader at omtale de store problemer på samme område i de offentlige institutioner.

> Svar:

ª Frede Olesen, Formand, Kræftens Bekæmpelse. E-mail: fo@alm.au.dk

Som svar på formanden for Lægeforeningen Mads Koch Hansens indlæg i Ugeskrift for Læger om økonomisk uafhængighed af medicinalindustrien (2010:172:2495) har læge Knud Wilson knyttet en række kommentarer til Kræftens Bekæmpelses støtte til kræftforskningen i Danmark.

Det er nødvendigt at udrydde nogle misforståelser, der kunne opstå i kølvandet på Knud Wilsons indlæg. Lad mig starte med at slå fast, at Kræftens Bekæmpelse er en uafhængig privat forening, der har tre hovedformål:

• At forebygge kræftsygdommens opståen

• At øge helbredelsesmulighederne

• At begrænse de fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger af kræftsygdomme.

Kræftens Bekæmpelse indsamlede i 2009 lidt over 500 millioner kroner til disse formål. Kun ca. syv procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter kommer fra det offentlige - resten er kommet via indsamlinger eller spil, doneret via arv eller indbetalt af foreningens mere end 450.000 medlemmer. En af de væsentligste grunde til at foreningen er i stand til at indsamle disse midler, er at den har en meget høj troværdighed i befolkningen. Derfor kan vi kun nikke genkendende til Mads Koch Hansen leder, hvor han understreger vigtigheden af åbenhed og gennemskuelighed. Det er en lærdom, som Kræftens Bekæmpelse for længe siden har taget til sig og fortsat praktiserer nidkært. Hvis foreningen ikke gjorde det, ville dens vigtigste kapital - vores troværdighed - hurtigt smuldre, og arbejdet med at forske, forebygge og støtte patienter med kræftsygdommen ville lide voldsomt i Danmark.

For det er korrekt, at Kræftens Bekæmpelse i dag står for ca. halvdelen af midlerne til al offentlig kræftforskning i Danmark. Det har ikke været et selvstændigt mål for foreningen, idet vi ville ønske, at det offentlige i langt højere grad bidrog til forskningen på dette område. I Knud Wilsons debatindlæg bliver Kræftens Bekæmpelses uddeling af forskningsmidler fremstillet som et resultat af en lukket og sammenspist proces, der konspiratorisk er udtænkt i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, de store dagblade og landets universiteter. Sådan foregår det ikke. I 2009 støttede Kræftens Bekæmpelse den danske kræftforskning med 279 millioner kroner. Heraf gik mere end halvdelen af midlerne til Kræftens Bekæmpelses egne forskningsinstitutter, som nyder international anseelse, mens de resterende midler bliver uddelt af to administrativt og politisk uafhængige forskningsudvalg, hvor forskningsprojekter vurderes i henhold til internationale bedømmelseskriterier. Alle oplysninger om foreningens budget, samt uddelingen af forskningsmidlerne er tilgængelige på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Det er de præcis, fordi foreningen ikke har anden interesse end at undgå vildfarelser som Knud Wilsons. Vildfarelser, der kunne få betydning for Kræftens Bekæmpelses vigtigste kapital - vores troværdighed.