Skip to main content

Åbent brev til speciallæge Angelica Lauritzen

Karsten Nielsen, Formand for Foreningen af Speciallæger

1. nov. 2005
1 min.

Jeg skriver til dig i anledning af dine udtalelser til Berlingske Tidende den 15. juni 2003 om overlægers bibeskæftigelse, som jeg finder meget uheldige, fordi de bygger på urigtige oplysninger.

Det er ikke rigtigt, at overlægerne ved øreafdelingen på Amtssygehuset i Gentofte henviser patienterne til deres egen klinik. Dette fremgår klart af den undersøgelse og grundige redegørelse, som sygehusledelsen har gennemført på baggrund en anonym klage til Københavns Amt. De overlæger, som har bibeskæftigelse ved privathospitalet Ørestaden, varetager ikke rådgivning og visitation af patienter til de tilbud, patienterne kan vælge, hvis sygehuset ikke kan opfylde ventelistegarantien.

Dine udtalelser medvirker til at skade overlægers og speciallægers renomé på et urigtigt grundlag, og det er ikke gavnligt for de fælles interesser, som vi har, uanset om vi arbejder i sygehusvæsenet eller i praksissektoren.

Det ville have været nyttigt, at du f.eks. ved kontakt til foreningen, havde fået de rigtige oplysninger, inden du udtalte dig til Berlingske Tidende.

Med venlig hilsen

Karsten Nielsen