Skip to main content

Adgang forbudt for donorbørn?

♠ Lektor Thomas Søbirk Petersen, Roskilde Universitet. E-mail: thomassp@ruc.dk

21. apr. 2009
2 min.

Biskop Elisabeth Dons Christensen (EDC) og medlem af Det Etiske Råd, Klaus Birkholm (KB), stod for nylig på tæerne af hinanden for at lægge moralsk afstand til, at fertilitetsklinikken på Århus Universitetshospital, Skejby, havde gjort en kvinde gravid med et såkaldt »donorbarn«. Et donorbarn er, groft sagt, et barn, der kan f.eks. hjælpe en ældre søskende med at modtage knoglemarv i forbindelse med en ellers dødelig sygdom. Men det er vel en lykkelig begivenhed? Ikke ifølge EDC og KB.

EDC udtaler i Kristeligt Dagblad den 14. marts, at det er en »alt for stor byrde at bære for de pårørende«, når de anvender denne teknologi. EDC nævner, at »den ældre søskende for altid vil stå i taknemmelighedsgæld til sin bror eller søster«. Men hvorfor er det moralsk problematisk at stå i taknemmelighedsgæld til en person, der har reddet ens liv? Hvis du redder mit liv eller mit barns liv, vil jeg være dig taknemmelig i resten af mit liv. Taknemmelighed eller livet - hvad vil du vælge?

EDC mener sammen med KB, at teknologien ikke bør blive brugt, fordi man hermed behandler donorbarnet som et reservedelslager eller »som formål for andre end mennesket selv«. Men at få et barn af egoistiske grunde er ikke nødvendigvis umoralsk. Der er jo en række forskellige motiver til, at voksne får børn. Nogle mennesker får børn for at bekræfte deres kærlighed til hinanden. Andre, fordi de synes, at det kunne være en spændende udfordring. Hvis vi accepterer disse motiver som moralsk acceptable, bør vi også acceptere, at et par får et barn med det primære formål at redde et sygt barn fra at dø. Det vigtigste i denne sammenhæng er, at vi - med den tyske filosof Immanuel Kants ord - ikke kun behandler barnet som et middel for andres interesse men også behandler barnet som et mål i sig selv. Det vigtigste for barnet er, at det får den omsorg, det har brug for. Det er på den konto underordnet, hvilke motiver forældrene havde, før de fik barnet. Bemærk desuden, at »donorbarnet« er et ønskebarn, og at forældre normalt påskønner, når et af deres børn redder en søskendes liv. Det er de færreste af os, der kan sige, at vi direkte har reddet en anden persons liv - men for så vidt vi mener, at det er godt, bør vi acceptere moderne fertilitetsteknologi, der nu ikke blot kan bringe nye liv til verden men også redde allerede eksisterende liv.