ADHD - fra barndom til voksenalder

2-4% af børn og unge har attention deficit and hyperkinetic disorder (ADHD), der viser sig ved udtalte opmærksomhedsforstyrrelser, høj grad af impulsivitet og ekstrem hyperaktivitet. Disse børn har ofte store problemer socialt, følelsesmæssigt og indlæringsmæssigt, og de fylder ganske meget i såvel skolen som i børne- og ungdomspsykiatrien. Vi ved fra flere både danske og udenlandske efterundersøgelser, at mindst halvdelen af børnene med ADHD vil have vanskeligheder i ungdomsårene og voksenlivet i form af uddannelsesmæssige problemer, planlægningsvanskeligheder, sociale vanskeligheder og en højere risiko for udvikling af misbrug og en kriminel løbebane.

Det er derfor velkomment, at psykologerne Glennie Marie Hansen og Marie Mandel Sneum har sat fokus på ADHD ud fra et livsperspektiv i deres bog: ADHD - fra barndom til voksenalder. Bogen kommer vidt omkring og beskriver såvel det kliniske billede ved ADHD hos børn og voksne som årsagsfaktorer og behandlingsmuligheder. I et helt, langt kapitel gennemgås detaljeret og sobert med stor indsigt de eksekutive dysfunktioner, som er så typiske hos personer med ADHD. Det vil sige manglende evne til planlægning og styring af adfærd, manglende overblik og nedsat emotionel og motorisk regulering. Det er i virkeligheden disse problemer, som i høj grad giver også voksne med ADHD vanskeligheder med at leve et normalt liv. Det er disse problemer, som ofte giver sig udtryk i manglende betaling af regninger, glemte aftaler og besværligheder i socialt samvær samt besvær med rollen som partner eller forælder. Et andet afsnit i bogen beskriver de eksisterende opfølgningsstudier og et tredje afsnit behandlingsmulighederne, såvel af børn som af voksne.

Bogen er i høj grad evidensbaseret og bygger på en grundig gennemgang af forskningen og den foreliggende litteratur om ADHD. Bogen er meget akademisk og den kliniske beskrivelse af ADHD kunne have profiteret af en enkelt case eller to. Bogen egner sig perfekt som en grundig indføring i ADHD for læger og psykologer samt speciallæger i pædiatri og børnepsykiatri, men den kan også med udbytte læses af andre relevante faggrupper såsom lærere, pædagoger og sygeplejersker. Bogen er ikke primært anvendelig for ikkefagpersoner. Generelt er den særdeles velskrevet og sober i sin fremstilling og kan absolut anbefales.