Advarsel: Talegenkendelse er en tidsrøver

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

M oralen i denne historie er den gammelkendte: Det sku være så godt, men så er det faktisk skidt.

Men det kan ende lykkeligt - med nogen tålmodighed.

Der er på enkelte hospitaler indført et system, talegenkendelse (TGK), der skal erstatte gammeldags journalskrivning. Det skulle effektivisere, men resultatet er i stedet nedsat produktion.

TGK blev indført på Vejle Sygehus i foråret 2007 på Medicinsk Afdeling, hvor jeg dengang arbejdede. Systemet er et computerprogram, som fører tale til skrift - det er i hvert fald meningen. Ideen er bestemt god og fremtiden. Men som det vil fremgå ikke nutiden, for systemet er ikke færdigudviklet.

Ingen snøvlen

Før TGK var tiden i ambulatoriet tidligere én patient pr. halve time. Nu er det én patient på 3/4 time. Kort sagt: Der kan ses færre patienter pr. dag med TGK.

Systemet er ganske enkelt langsomt i forhold til »bare« at kunne tale frit i en diktafon. Hvert enkelt ord skal udtales meget præcist for at matche det korrekte ord i ordbogen. Rammer man ikke helt præcis i sin diktion, eller man snøvler lidt, eller der er en udefrakommende lyd, der sniger sig ind, søger systemet efter et ord, der lyder som det dikterede ord.

Det betyder selvfølgelig, at der er rigtig mange fejl, som bagefter skal korrigeres. Opsætning af journal (layout) er mangelfuld (det hele bliver i forhold til gammeldags journaler skrevet ud i et). Det medfører langsommere journaloptag - ambulatorienotater etc. - og manglende tid til supervision. Af og til går det også ud over den vigtige patientkommunikation. For at kunne holde tempoet, må der skæres i notater - resultatet er, at sproget bliver unuanceret. Man har tilmed erfaret, at genkendelsen bliver dårligere i løbet af dagen formentlig pga. øget træthed eller stress.

Samtidig bliver dybden i både tidligere og aktuelle sygehistorie mindre. Jeg erkender, at det er helt klart lægens eget ansvar. Det har så medført, at flere yngre læger er på vagt.

Før systemets indførsel var der forvagt, mellemvagt fra kl. 15, og bagvagt - nu er der en ekstra læge på en 11-18-vagt for at tage presset af forvagt.

Risikoen for fejl i notater er blevet højere, for folk læser ofte ikke korrektur pga. tidspres - og ja, det er igen vores eget ansvar. Det betyder, at dagtiden ikke udnyttes optimalt. Færre læger kunne i virkeligheden udføre disse opgaver - eller det samme antal kunne udføre flere med det gamle system.

TGK har udviklet sig til at være endnu et eksempel på, at læger ikke laver lægearbejde. Eller at man ikke gør det, man er god til/uddannet til. Dermed opstår en skævvridning af resurserne, for alt andet lige er en sekretær billigere end en læge.

Vejle Sygehus kan modargumentere med, at ventetiderne i forhold til andre sygehuse overholdes. Det er også korrekt. Men sandheden er, at de kunne blive endnu kortere uden TGK.

Bedre betaling til sekretærer

Et andet modargument kunne være, at der ikke kan skaffes sekretærer til at skrive journaler. Sekretærer i dag gider ikke bare sidde og skrive, forlyder det. Men mon dog - jobsituationen i dag siger vist noget andet.

Hvis betalingen er den rigtige - og sekretærerne måske endda kan arbejde fra privaten (det gjorde nogle af dem faktisk før) og skrive, så vil der med sikkerhed være basis.

Det er dyrt at lade læger lave sekretærarbejde, og det kan simpelthen ikke undgås, så længe TGK ikke fungerer bedre, end det er tilfældet i dag. Og for det beløb, lægerne arbejder som sekretærer, kan der ansættes ganske mange sekretærer. Til gengæld kunne lægerne så arbejde som læger.

Derfor vil jeg advare mod, at man indfører TGK andre steder, før systemet rent faktisk virker. Lav prøveperioder og evaluering, hvor tingene rettes til - ellers må man tilbage til det gamle eller finde en ny producent. Det går ud over både sekretærer, læger og patienter, hvis man indfører et halvfærdigt TGK-system - det er læren fra Vejle.