Ældre læger skal holde op, mens legen stadig er god

Gennemsnitsalderen for praktiserende læger er over 50 år. Flere praktiserende læger og flere praktiserende speciallæger er væsentligt over 60 år, og nogle af disse har svært ved at slippe deres lange og stærke identitet som læge for at gå pension. Det kan være hårdt at erkende, at man er pensionsmoden, hvad angår både krop og sjæl. Men økonomiske forhold kan også influere, da det kan være vanskeligt at få solgt sin lægepraksis; selv i hovedstadsområdet går praksissalget trægt i øjeblikket.

Desværre er der nogle ældre læger, som kommer i fagligt og/eller privat uføre, og som allerede for længe siden skulle have været ophørt med deres lægekarriere. Det gamle råd om at stoppe, mens legen er god, gælder stadig. Læger bør lære at stoppe, inden det begynder at gå ned ad bakke, og det bør man tale åbent om i 12-mands-foreningerne mv.

Spørgsmålet er, hvad der får nogle læger til at gå på pension langt senere end deres jævnaldrende patienter? Det er næppe manglende kendskab til det biologiske ur og kroppens tiltagende skrøbelighed, men måske snarere en fortrængning krydret med en rest af det gamle Tarzansyndrom samt et drys af det samfundsmæssigt altruistiske hjælpergen: »Der er jo mangel på læger, og hvis jeg holder op, går det ud over mine kollegaer og mine patienter«.

Måske klamrer den aldrende læge sig til jobbet af angst for at miste sin fine chefstatus.

Selvfølgelig kan det være svært at omstille sig til et pensionistliv, hvor man ikke længere skal køre i bil til arbejdet, men i stedet bør cykle en daglig tur i skoven.

Ældre læger må dog erkende, at selv lægehjerner med årene bliver mere og mere sårbare over for skadelige faktorer som f.eks. længerevarende stress i arbejdet og kroniske sygdomme. Arbejds-betinget stress kan medføre arbejdsbetinget depression, som yderligere gør hjernen sårbar, hvorved det også bliver vanskeligt og tidskrævende, at holde sig ajour inden for sit fagområde. Det kan derved blive vanskeligt at medvirke til at sikre, at patienterne på landsplan får et ensartet højt behandlingstilbud.

Lægeforeningen anbefales at arrangere opfølgende kurser, hvor læger på 60+ år gradvist kan hjælpes ind i livets sidste fase og trænes i at leve et liv uden arbejde. I Kollegialt Netværk for Læger oplever vi desværre, at nogle læger giver indtryk af, at de slet ikke kender til andet i livet end at arbejde. De har viet deres liv til deres arbejde og vil ikke give slip!