Ændring af menneskekroppen

Ønsket om ændring af menneskekroppen har vel altid eksisteret ved sminke, klædedragter, masker etc. Med plastikkirurgiens indtog får det foranderlige menneske helt nye muligheder på godt og ondt. Ansigtsløft, ændring af bryster og penis samt fedtvævssugning blev pludseligt velkendt, først som uopnåeligt for de fleste, men lidt efter lidt vandt forandringerne indpas. Da flere mennesker med traumer eller eftervirkning af kræftbehandling bliver behandlet mhp. rekonstruktion, får den kosmetiske kirurgi også et alment acceptabelt image. Der er flere strenge at spille på, herunder hormonbehandling. Hormoner kan bruges til meget f.eks. p-piller, erstatninger ved åndedrætsbesvær, klimakteriebesvær og forsinket pubertetsudvikling. Gennem tiderne er børn blevet mobbet/drillet, fordi de var for små, høje, tykke, tynde, rødhårede, fregnede m.v. I de senere år er det blandt andet takket være elektroniske midler blevet voldsommere med facebookmobning, der har tenderet terror og efterfølgende selvmord. Der er altså psykosociale grunde til, at f.eks. unge drenge sættes i hormonbehandling, for at de kan tilpasse sig gennemsnitsudviklingen og ikke skille sig ud fra »normen« - det kan derimod undre, at Etisk Råd har betænkeligheder over f.eks. hormonbehandlingen af drenge med sen pubertetsudvikling, når dette nu styres af specialiserede læger, som har stor faglig erfaring. Sundhedsstyrelsen, der er landets tilsynsmyndighed inden for sundhedsområdet, har intet at indvende mod, at ikkelæger med mere eller mindre tvivlsomme kvalifikationer godt kan mutilere drengebørn med indgreb. Man kan i den forbindelse også undre sig over, at selv om det er relativ få komplikationer, der sker ved forhudsamputation, skal de trods alt i Danmark repareres på »det offentliges regning«. Nogle af komplikationerne er jo beskrevet i litteraturen som absolut alvorlige og dermed omkostningstunge. Har de imamer/rabbinere tegnet den ansvarsforsikring, som vi andre skal belemres med, og hvem kontrollerer deres journalføring og amputationsudstyr? Eller tørres alle udgifter af på det offentlige? Har amputationsgejstlige tilsyn af embedslæger og i benægtende fald hvorfor ikke, når absolut velkvalificerede institutioner og speciallægepraksis skal leve op til denne norm?