Afliv myterne

I fortsættelse af Hanne Mollerups leder den 27. maj er det på tide at aflive - ikke begreberne aktiv og passiv dødshjælp - men den mytedannelse, der forhindrer en fyldestgørende debat på området.

Jeg er enig med Hanne Mollerup i, at begreberne aktiv og passiv dødshjælp er misvisende. Betegnelserne findes heller ikke i lovbøgerne. Her kaldes det hjælp til selvmord eller drab på begæring. Men her hører min enighed med Hanne Mollerup op. Hanne Mollerup gør sig nemlig til bannerfører for en række misforståelser og postulater, hvoraf de værste er:

1. En lovændring gør hjælp til livsafslutning til en rettighed for patienten - underforstået til en pligt for behandlersystemet.

2. Muligheden for hjælp til livsafslutning belaster tilliden i læge-patient-forholdet.

3. Danske læger ønsker ikke at medvirke til hjælp til livsafslutning.

4. Hjælp til livsafslutning kan betragtes som en nødløsning, fordi samfundet ikke evner at give døende tilstrækkelig palliativ omsorg.

Ad 1. En ændring af straffeloven vil betyde at vi i veldefinerede situationer kan gøre hjælp til livsafslutning straffrit. Hermed bliver hjælpen ikke en rettighed, men en mulighed for patienten. Og af samme grund, kan det aldrig blive en pligt for behandlersystemet.

Ad 2. For mange døende i dag er tilliden i læge-patient-forholdet belastet af, at lægen på et tidspunkt er tvunget til at vende patienten ryggen. Omvendt vil visheden om at ens læge (såfremt vedkommende har givet tilsagn) lover at respektere et ønske om hjælp til livsafslutning netop medføre at patienten føler sig tryg gennem hele behandlingsforløbet.

Ad 3. Der findes ingen officielle undersøgelser af danske lægers holdning, men forud for Det Etiske Råds redegørelse om dødshjælp i 1996 blev 300 danske læger spurgt, og 33% svarede ja til i givet fald at ville yde aktiv dødshjælp.

Ad 4. Dette argument bliver desværre alt for ofte antydet og er på mange måder proportionsforvridende. Hjælp til livsafslutning kan aldrig blive et alternativ til en god palliativ indsats, men skal være en mulighed for de få patienter, hvor selv den bedste palliative indsats kun levner ét ønske; at have indflydelse på sin egen død.

Som Hanne Mollerup selv erkender, har den danske befolkning en positiv holdning til en lovændring, og i landsforeningen »En Værdig Død« mærker vi et massivt ønske om debat og oplysning. Lad os som læger vise os åbne for den debat i stedet for reaktivt at ride vore paternalistiske tilbøjeligheder.