Akkreditering giver mening - for patienter og læger

Interessekonflikter: Ingen.

Fri os for akkreditering ... og lad os gøre det, der giver mening for patienterne. Sådan lyder indledningen på en stort opsat artikel i Ugeskrift for Læger den 14. marts [1]. Hovedbudskabet hele artiklen igennem er, at »læger« hader akkreditering i al almindelighed, samt at »læger mener«, at Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er en bureaukratisk potemkinkulisse, som udelukkende stjæler lægetid fra patienterne.

Som læge vil jeg egentlig gerne frabede mig denne generalisering. Som overlæge og mellemleder finder jeg, at DDKM er et nyttigt og hensigtsmæssigt ledelsesværktøj - også i den kliniske hverdag. DDKM er et værktøj, som forener ledelsesaspekterne med den kliniske hverdag, og melder vi os som læger ud af dette, spiller vi os også de ledelsesmæssige muligheder af hænde og videre til de øvrige faggrupper, der ikke er nær så bange for at tage nye værktøjer i brug. Spørgsmålet er, om det er til gavn for patienterne.

Såfremt DDKM alene anvendes til at lave standarder for, hvorledes køleskabstemperaturer og afholdelse af rygestopsamtaler med patienter dokumenteres, er modellen ikke til gavn for kvaliteten i patientbehandlingen.

Men efter at have været igennem et akkrediteringsforløb i Region Nordjylland, er det min oplevelse, at jeg har kunnet bruge akkrediteringsprocessen til at få fokus på centrale lægefaglige kerneydelser.

Vi har brugt DDKM til at brede processen i udarbejdelsen af kliniske retningsgivende dokumenter ud til brugerne, således at det er de læger og sygeplejersker, der dagligt arbejder med faget, der får ejerskab til og forståelse for, at vi skal arbejde ud fra den højest mulige faglige standard.

Ud fra et lægefagligt synspunkt udstikker DDKM en udmærket ramme for at arbejde med evidensbaseret kvalitetsudvikling

Et eksempel er opbyggelsen af en sikkerhedskultur omkring håndteringen af den uventede vanskelige luftvej, hvor vi med afsæt i DDKM's kvalitetscirkel som grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling er lykkedes at gå fra en individuel til et fælles luftvejskoncept i en hel region [2].

Når min familie og jeg tager på ferie i næste måned, er jeg glad for, at de piloter og det kabinepersonale, der står for vores flyrejse, på samme måde i fællesskab arbejder seriøst og målrettet med kvalitet og sikkerhed.