Akkreditering og lægeligt fokus

I Ugeskrift for Læger fra den 20. januar 2003 findes interview med Lægeforeningens formand Jesper Poulsen og læge Frank Weyhe om den kommende danske kvalitetsmodel. Begge de interviewede vurderer at erfaringen med akkrediteringen i H:S efter standarder fra Joint Commission International har vist, at akkreditering er et effektivt ledelsesredskab men mangler fokus på det lægefaglige.

Denne vurdering af akkrediterings stærke og svage sider er også konstateret i videnskabeligt review om emnet og støttes af intern vurdering i H:S. Sagt på en anden måde, akkreditering er godt til det akkreditering er designet til: Kvalitetsvurdering af de generelle aspekter i patientbehandlingen (det der er fælles for alle patientforløb uanset diagnose og sygdom), af det organisatoriske grundlag for det kliniske arbejde samt af systemer til fremme af patientsikkerheden.

Foranlediget af Poulsens og Weyhes synspunkt skal det oplyses at H:S på beslutningstidspunktet i 2000 var helt på det rene med, at akkreditering er beregnet til kvalitetsvurdering af de nævnte aspekter og dermed ikke fokuseret på de diagnose- og sygdomsspecifikke aspekter af et hospitals virksomhed. H:S har som målsætning at kvalitetsvurdere alle væsentlige aspekter af hospitalernes arbejde. Derfor besluttede H:S Bestyrelsen samtidig med beslutningen om akkrediteringsarbejdet at igangsætte et program for kvalitetsvurdering af de diagnose- og sygdomsspecifikke områder, altså vurdering med et sundhedsfagligt - inklusive et lægeligt - fokus. De metoder, der i H:S er valgt til at komplementere den internationale akkreditering på det sundhedsfaglige område er kliniske indikatorer og audit.

Efter en projektperiode på to år har programmet den målsætning, at der til næste akkreditering (der skal foregå i foråret 2005) skal indgå brug af kliniske indikatorer for 15 diagnose- sygdomsspecifikke områder der involverer 60 afdelinger. Status er, at alle indikatorerne er udviklet og at der er implementeret i 11 afdelinger. Hovedopgaven frem til næste akkreditering er derfor implementering i alle de involverede afdelinger. For at koncentrere kræfterne om implementeringen udvikles der indtil videre ikke nye indikatorer.

Internationale erfaringer, især fra USA og Australien, peger på at kvalitetsvurdering af diagnose- og sygdomsspecifikke områder er vanskelig og dyr. Med denne viden i bagagen har H:S-programmet en meget pragmatisk og jordnær tilgang, med det enkle hovedsigte at få præcise målinger af »egen« kvalitet på afdelingsniveau til brug for den lokale kvalitetsudvikling.

Dette hovedsigte betyder, at der satses på udvalgte sygdomsområder, få indikatorer med præference for procesindikatorer, få data, genbrug af indikatorer (fx fra Det Nationale Indikatorprojekt og internationale samlinger), genbrug af eksisterende data når egnede findes, ingen risikojustering og ingen a priori fastsatte standarder. Det betyder desuden at arbejdet med indsamling af valide kliniske data fra afdelinger lettes ved at anvende moderne it- og internetteknologi, Klinisk MåleSystem, et system der også skal anvendes til automatiseret rapportering med standardiserede indikatorrapporter. Det betyder også, at det er det bestående rådgivningssystem (sundhedsfaglige råd) der står for at gennemføre kvantitativ audit baseret på indikatorrapporterne og det bestående ledelsessystem, der sikrer nødvendige forbedringer. Til at facilitere en koordineret fremdrift af programmet har H:S etableret Enhed for Klinisk Kvalitet. Oplysning om referencer, Klinisk MåleSystem samt programmets status og plan fås ved henvendelse til Enheden på e-mail: jk02@bbh.hosp.dk.