Skip to main content

Aktiv dødshjælp skal ikke udføres af læger

Der må uddannes en ny faggruppe til at varetage arbejdet professionelt i dertil indrettede klinikker, mener Gudrun Boysen, pensioneret professor

Pensioneret professor ved Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Gudrun Boysen
E-mail: g.boysen@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen

11. sep. 2014
3 min.

Krav om retten til en værdig død er meget fremme i medierne. Ønsket er forståeligt og vil nok blive vedtaget i folketinget en dag. Etisk råd vil næppe fremover fastholde sin afvisning af det folkelige ønske om retten til assisteret selvmord. Oftest er der i argumentationen herfor ikke en klar beskrivelse af, hvem der skal udføre drabet, en handling, der som regel pakkes ind i pæne formuleringer. Hidtil er læger blevet nævnt som kandidater til jobbet. Mit synspunkt er, at læger slet ikke skal involveres i udførelsen af assisteret selvmord.

Læger og sygeplejersker er uddannede til at læge og helbrede deres patienter, ikke til at slå dem ihjel. Der må uddannes en ny faggruppe til at varetage arbejdet professionelt i dertil indrettede klinikker. Den nye faggruppes uddannelse skal omfatte viden om de love, der kommer til at vedrøre eutanasi, nogen viden om farmakologi, psykologi og en del praktiske færdigheder. Den nye faggruppe kunne kaldes eutanasiologer. Der skal selvfølgelig forud for iværksættelse af assisteret selvmord være dokumentation ved en psykolog eller psykiater, så man sikrer sig, at det er personens eget inderlige ønske, og ikke et ønske begrundet i at skåne familie og pårørende. Endvidere måtte en juridisk instans skulle godkende iværksættelse af fremskyndet død.

Hos indlagte patienter må eutanasiologen kunne tilkaldes med henblik på at forklare patient og pårørende, hvor og hvordan dødshjælpen kan foregå. I praksis vil det indebære, at den syge skal udskrives fra hospitalet og overflyttes til den pågældende klinik. Personen kan også komme fra eget hjem. På klinikken skulle der være et passende udstyr, så den, der søger en værdig død, ikke føler sig frastødt af omgivelserne. Der måtte gerne være blomster, dæmpet musik og levende lys. Hvordan den nye måde at afslutte livet på rent faktisk udføres, må det være op til farmakologisk ekspertise at vejlede om. Efter seks timer skal der så tilkaldes en læge til at konstatere, at døden er indtrådt, og at dødsstivhed og dødsmærker har indfundet sig. Herefter kan begravelse eller ligbrænding finde sted på normal vis.

Læger og sygeplejersker skal så vidt det er muligt mindske eller fjerne patientens smerter. I en del tilfælde er det trods morfinpræparater ikke muligt at fjerne smerterne. Der er sygdomme, især neurologiske, hvor det ikke er smerter, men f.eks. lammelser, der kan gøre livet uudholdeligt. Psykiske lidelser vil være et område, hvor ønsket om fremskyndet død utvivlsomt vil opstå hyppigt. Her må psykiaterens tilbud om behandling forhindre juridisk imødekommelse af ønsket.

Det er vigtigt, at det ikke er læger og sygeplejersker, der udfører dødshjælpen. Patienter skal ikke frygte, at deres læge en dag vil afslutte deres liv. Lægen skal kunne afvise patientens ønske herom med at henvise til, at der er andre instanser til at tage sig af den opgave.