Skip to main content

Aktiv dødshjælp til fireårsreglen

Læge David Peick Sonne, Medicinsk Afdeling F, Gentofte Hospital. E-mail: dpsonne@gmail.com

8. okt. 2012
3 min.

Interessekonflikter: ingen

I Ugeskrift for Læger (2012;174:2262) kunne vi læse i Nyheder, at nye tal fra Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at hver tredje læge er i fare for at falde for fireårsreglen. Det fremgår sågar, at diverse politikere på området er kommet ud af busken og har erkendt, at noget er rivende galt.

For de fleste af os yngre læger er der ikke noget nyt under solen. De velkendte negative konsekvenser af reglen, eksempelvis at den har den modsatte effekt end den intenderede, gjorde FADL opmærksom på allerede før reglens indførelse: På lang sigt går det ikke hurtigere med at få folk i hoveduddannelsen, fordi mange, som det også blev varslet, i stedet vælger udsættelse af KBU, forskning, dispensation mv. Alt sammen kompensatoriske, og helt forståelige, tiltag fra kvalitetsbevidste studenter og yngre læger, der ønsker erfaring og faglig bredde inden specialevalget. Sådanne kvalitets- og uddannelsesmæssige argumenter imod reglen er de vigtigste, men desværre ret så uforståelige for politikerne. Men nu er politikerne alligevel kommet på banen og fremstår, underligt nok, belærte og overraskede af de kolde fakta. Mon ikke de nu forstår, at reglen er forældet og skadelig, og absolut intet godt yder vores samfund?

Den officielle begrundelse for indførslen af reglen for fire år siden var, at der var mangel på speciallæger, og at uddannelsen måtte gå stærkere. Det var imidlertid tydeligt for enhver, at det hele drejede sig om at tvinge yngre læger ud i yderområderne, men det blev ikke sagt højt. Det bliver det så sandelig nu. Det er i den forbindelse meget tankevækkende, at sundhedsminister Astrid Krag, ganske bramfrit anfører, at det er blevet nemmere at besætte forløb i yderområderne, end det tidligere har været. Man skal vel være politiker for at sige den slags. Det er i mine øjne endnu en, for debatten, ødelæggende udtalelse, der er blottet for enhver forståelse for reglens mange negative konsekvenser for læger, patienter og samfund. Konsekvenser, der er blevet sagt og skrevet meget om.

Forhåbentlig får debatten lov til at fortsætte ufortrødent, og fireårsreglen sover stille ind inden længe. Mon ikke? Vi kan ikke tillade, at politikere får lov til at prædike handlekraft i forhold til lægemangel og den slags? Det er absurd, irrelevant og uden aktualitet.

Må jeg derfor opfordre alle mine kollegaer til at udvise ligegyldighed over for reglen og gå jeres egne veje! Den skal nok forsvinde. Og når den er væk, kan vi ånde lettet op og igen glædes over et yngre læge-liv med frihed, fleksibilitet og muligheder. Nødvendigheder, der sikrer, at den faglige bredde og ballast kommer på plads, inden specialevalget skal træffes. I særdeleshed en unik kvalitet, som vores samfund og lægestand bør være stolte af. Lad os få de goder tider tilbage.