Akupunktur kan også være årsag til stikuheld

Vi har med interesse læst debatten [1, 2] om stikuheld blandt sundhedspersonalet og medgiver gerne forfatterne, at der bør strammes op på reglerne og eventuelt indføres en form for central registrering heraf.

Imidlertid forekommer stikuheld ikke kun blandt personale på sygehuse, men i høj grad i primærsektoren, hvor såvel læger som sygeplejersker er udsat. Hyppigheden er ukendt, men det sker for alle læger og sygeplejersker. Som det fremgår af [1] er sandsynligheden for at pådrage sig enten hepatitis eller hiv lille efter et stikuheld. Således angives frekvensen for HBV og HCV til henholdsvis 5-20 % og 5 % ved sikker eksposition, og risikoen for hiv mindre end 1 %. Det må formodes, at risikoen i primærsektoren er mindre, men ikke negligeabel. Om man skal oprette et centralt register er værd at overveje. Imidlertid bør man, hvis det besluttes at oprette et sådant register, inkludere akupunktur. Det formodes at op mod 2.000 læger laver akupunktur i Danmark [3], nogle kun lejlighedsvis andre 20-25 behandlinger om dagen. En akupunkturbehandling indebærer almindeligvis indstik af mellem otte og ti nåle. Man må derfor formode, at denne gruppe læger er særlig udsat.

På en telefonisk henvendelse til Statens Serum Institut blev de gældende regler fremsendt [4, 5]. Reglerne, om hvortil eventuelle stikuheld skal registreres, og hvilke foranstaltninger der bør tages, er for så vidt klare nok, men formentlig lidet kendt i såvel primær- som sekundærsektoren. Ifølge [4] bør man ved uheld, der medfører hudpenetration af sandsynligt hepatitis B-inficeret materiale foretage afvaskning med vand og sæbe med efterfølgende påføring af jodsprit 2% eller hospitalssprit to gange. Der bør herefter tages blodprøve for HBsAg og anti-HBs. Endelig bør der gives en dosis hepatitis B-vaccine. Ved stikuheld, der medfører eksposition for mulig hiv-infektion [5], skal samme procedure foretages. Ligeledes skal der tages blodprøver for hiv-specifikke antistoffer. Det er vigtigt, at denne prøve gentages efter tre og seks måneder, på grund af »det åbne vindue« og mulighed for falsk positive værdier. Vaccination med zidovudin kan overvejes, selv om der ikke er sikker dokumentation for effekt, og midlet ikke er uden bivirkninger. Herudover skal tilfældet anmeldes til sikkerhedsrepræsentanten og arbejdsgiveren, der er pligtig til at anmelde det som en arbejdsskade. Imidlertid er vejledningen vedrørende forholdsregler ved potentiel hiv-smitte [5] af ældre dato (1992), og man kan undres over, at der ikke findes en nyere opdatering heraf.

Som det fremgår af [2] var det ikke alle afdelinger, der kendte reglerne og var i stand til at iværksætte de nødvendige procedurer. Hvad angår primærsektoren må det frygtes, at kendskabet hertil også er mangelfuldt. For at gøre reglerne lettere fordøjelige kunne man forslå en instruks, der ikke bør fylde mere end en side, hvor det klart er angivet, hvad der skal gøres, hvortil tilfældet skal anmeldes og et kontakttelefonnummer, eventuelt til Statens Serum Institut eller anden central myndighed. Endelig ville det være ønskeligt med en opdatering i Epinyt.

SVAR