Skip to main content
Debat

Akutafdelingen – journalslaveri eller læringsmekka?

Stud.med. Nina Bjerre Andersen , Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet. E-mail: nina@medu.au.dk. KBU-læge Julie Mackenhauer. Center for Akutforskning, Aarhus Universitet

12. apr. 2013
3 min.

Flere nyuddannede læger skal forbi akutafdelingen i klinisk basisuddannelse (KBU). De nyeste tal fra fordelingen af KBU-forløb viser, at disse forløb fravælges [1]. Akutafdelingerne er nye og aktuelt i mediernes søgelys [2]. Får den blandede omtale de nyudklækkede læger til at frygte for niveauet af deres uddannelse?

Journalslave – et ofte anvendt udtryk om den yngste læge i front. Der skal dokumenteres formalia – for patienten skal videre, stuen skal tømmes, og journalen skal skrives. På trods af nytænkningen af modtagelsen af akutpatienten og anbefalinger om uddannelse i akutafdelingerne fra f.eks. Videreuddannelsesregion Nord [3] fortsætter især de ældste cirkusheste med at fastholde det omstændelige journalkoncept og den yngste læges rolle i modtagesituationen. Har man i de mangfoldige løsninger på organiseringen af akutafdelingerne tænkt på læringsbehovet? Og tog supervisionen med, da KBU-lægen blev flyttet til akutafdelingen? Rekrutteringen af seniorlæger halter bagefter udviklingen af akutkonceptet [4] og spænder ben for opbygningen af det faglige miljø med et dertilhørende rum for læring. Så længe akutafdelingerne er i etableringsfasen, og de eksisterende afdelinger hverken kan eller vil slippe patienterne i modtagelsen, kan og må de heller ikke slippe uddannelsen af de yngste læger.

En ung kirurg på operationsgangen skal have hjælp til de første indgreb og overtager løbende flere opgaver. Han bidrager til produktionen – i sit tempo. KBU-lægen i akutafdelingen skal lære at mestre disciplinen klinisk beslutningstagning og risikovurdering. Vi må betragte læring i akutafdelingen på samme måde som hos kirurgen og med samme dele produktion og uddannelse in mente. Akutafdelingen byder ikke på et langt patientforløb, men vi ønsker alligevel at se de umiddelbare resultater af både plan og behandling. Vi vil have supervisoren med på stuen og lægge en fælles plan. Og fordi ingen endnu udnævner en mester i modtagelse, må ansvaret for mesterlæren være delt mellem de eksisterende speciallæger.

Kun få akutafdelingers alder kan regnes i år, mens de fleste endnu er i opstartsfasen. De få, der har eksisteret længe, har formået at få uddannelse og patientbehandling til at gå op i en højere synergistisk enhed. Dem skal vi lære af. Akutlægens rolle som supervisor skal tydeliggøres. I akutafdelingen skal specialisterne ikke indlægge patienter selv; de skal supervisere flere yngre læger samtidigt. Kun med tilstedeværende supervisorer gearet til akutafdelingen og en nytænkning af modtagesituationen sikres den yngre læges uddannelse.

Kære yngre læge – vælg akutafdelingen. Få bred erfaring, bidrag til at skabe et godt læringsmiljø – og kræv god supervision. Forbillederne er derude.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

LITTERATUR

  1. Holmgaard C. Unge læger fravælger i stigende grad akutmodtagelserne. Dagens Medicin 25. jan 2013, s. 38.

  2. Akutmodtagelserne er sundhedsvæsenets stedbørn. Ugeskr Læger 2013;175:474.

  3. Lægelig videreuddannelse i akutafdelingen. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, Videreuddannelsesregion Nord. www.laeger.dk/portal/pls/portal/!PORTAL.wwpob_page.show?_docname=651484…

  4. Mackenhauer J, Møller C, Fjældstad A et al. Speciallægen er ikke i front på de danske akutafdelinger. Ugeskr Læger 2013;175:491-4.