Akutudspil fra Sundhedsstyrelsen skaber nye problemer

»Akutudspil fra Sundhedsstyrelsen løser ikke problemerne«, lød en overskrift i Ugeskrift for Læger den 9. december 2019 [1]. Nej, det mener Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab heller ikke, at det gør. Tværtimod, vil vi tilføje. Vi mener faktisk, at mange flere problemer vil opstå, hvis anbefalingerne implementeres.

Anbefalingerne, der skal tegne retningen for sundhedsområdet i de kommende ti år, har været kritiseret for at mangle ambitioner. Gid det blot var manglende ambitioner, der kendetegnede anbefalingerne. I stedet er der tale om en decideret forringelse set fra Hjerteforeningens og Dansk Cardiologisk Selskabs perspektiv.

Frem for at skubbe på de hospitaler og regioner, der i dag ikke lever op til anbefalingerne fra 2007 (i »Styrket akutberedskab – planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen«), foreslår Sundhedsstyrelsen, at man kan sænke niveauet over hele landet.

Markante forringelser

Det vil betyde markante forringelser for de akutte hjertepatienter, der kommer ind på landets akutmodtagelser. Og dem er der mange af! I 2018 var der 97.557 akutte indlæggelser for hjerte-kar-sygdomme svarende til 29% af alle akutte medicinske indlæggelser.

Hvis de nye akutanbefalinger, som Sundhedsstyrelsen sendte i høring den 1. november i år, bliver en realitet, vil disse mange akutte hjertepatienter fremover kunne indlægges på en akutmodtagelse og eventuelt på en medicinsk afdeling, der ikke har specialkendskab til kardiologi, hverken på læge- eller sygeplejerskeniveau. Det er stærkt bekymrende og kan ultimativt true patientsikkerheden.

Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab ser store udfordringer med beredskabet på akutmodtagelserne i de nye anbefalinger. For styrelsen anbefaler, at der i forhold til det kardiologiske beredskab på akuthospitalerne fremover blot skal være krav om umiddelbar adgang til telefonisk rådgivning. Det vil betyde, at man vil kunne have akutmodtagelser rundt om i landet, hvor man ikke engang kan tilkalde en kardiolog, hverken en, der er til stede på hospitalet, eller en, som er på tilkald fra hjemmet. Man vil derimod skulle overflytte patienten til et hospital med kardiologisk beredskab for at få stillet en diagnose og påbegynde behandling. Dette koster kostbar tid for de akutte hjertepatienter, hvor tid spiller så afgørende en rolle for overlevelsen og mulighederne for at komme tilbage til livet med færrest mulige men.

Kardiologisk beredskab ikke et krav

Ekkokardiografi er en helt afgørende undersøgelse, når man skal stille en kardiologisk diagnose. De nye anbefalinger fjerner kravet om adgang til akut ekkokardiografi døgnet rundt på akutmodtagelserne, ligesom der altså ikke er krav om kardiologisk beredskab på stedet. Begge dele kan have store konsekvenser for patienter, der kommer ind i akutmodtagelsen med akut hjertelidelse. Vi mener, at det kan føre til unødvendig forværring af patientens tilstand, fejlbehandling og i værste fald død.

Der er stor social ulighed i, hvem der rammes hjertesygdom. Vi ved, at blodprop i hjertet rammer flere end dobbelt så mange personer blandt dem, hvis højest opnåede uddannelse er grundskoleniveau, som dem, der har en lang videregående uddannelse. Derfor er vi også nødt til at protestere over udsigten til, at nogle akutte hjertepatienter kan komme på et akuthospital, der har hele pakken, mens andre patienter med samme diagnose risikerer at komme ind et sted, som ikke på forsvarlig vis kan tage imod hjertepatienter. Vi kan ikke godtage retningslinjer, som vil skævvride hjertepatienters adgang til rigtig og rettidig behandling og øge uligheden blandt dem.

Sundhedsstyrelsens akutudspil er ikke blot uambitiøst, det underminerer patientsikkerheden for patienter med akut hjertesygdom. Udspillet lægger op til, at akutte hjertepatienter skal lade sig nøje med laveste fællesnævner, og er i værste fald en decideret trussel mod det sundhedsvæsen, vi med årtiers viden, erfaring og store bestræbelser har opbygget til at være blandt verdens bedste. Lad os fastholde det.