Alder som markør for stagnation og fornyelse

Det er altid betænkeligt at kommentere forhold som er knyttet til en gruppe, man selv tilhører, det være sig alder, køn, erhverv osv. Alligevel må man efter min mening se stort på risikoen for personlig stigmatisering og dens underliggende fordomme, og vise mod til at ytre sig. Det vil i mit tilfælde betyde at omtale alder som en falsk markør inden for spektret stagnation og fornyelse.

Illusionen om en ret fast korrelation mellem på den ene side fornyelse og ungdom, og på den anden side mellem stagnation og høj alder, afspejler sig i politik, erhvervsliv, servicesektorer og mange andre steder.

Afsættet har, når det tildeles et skær af hensynsfuldhed, ikke sin eksplicitte begrundelse i ældres postulerede stagnationstilbøjelighed, men i stedet valget af unge, og begrundelsen udtrykkes friere som et behov for fornyelse.

Der er ingen tvivl om, at en stor del unge repræsenterer en mulighed for fornyelse, men ikke nødvendigvis alle som en biologisk følge af deres kronologiske alder. Ej heller kan der herske tvivl om, at mange ældre, pga. sygdom eller lyst til generelt at stoppe udfordringerne, vælger »at stå af«. Men er korrelationen ikke så tilpas udokumenteret og belyses af kasuistiske modsigelser i begge korrelationer, at vi bør aflive de forenklede fordomme?

Gør vi dette, vil vi opnå et sandere grundlag for generationernes sameksistens. Faglig erfaring og generel livserfaring vil dermed også kunne opfattes som et vækstlag for nye ideer og metoder, og for de unge vil ajourførte grunduddannelser og trang til nye udfordringer udgøre et tilsvarende bidrag til erfaringens møde med fornyelsen.

Herved ville vi både afspejle og påvirke det generelle syn på generationernes ligeværd i samfundet som helhed, lige langt fra ungdomsdyrkelse og aldersforagt.

Yderligere ville vi på de praktiske niveauer opbløde de aldersblokeringer som findes, ved at udnytte både den undergruppe af de unge som er uden fornyelsens udvendige markører, og de ældre som gerne vil følge med, videreuddannes og fungere under fornyelsens perspektiv.

Efter min mening er det mærkeligt, at vi i it-æraen, hvor informationstilbudet er formidabelt og større end nogen sinde, stadig oplever fordommenes resistens. Er de midt i forandringernes brænding vore fikspunkter, så vi ikke helt mister orienteringen?