Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget!

Jeg glæder mig til at se, om regeringen kan levere på opgaven, når de lover et Velfærd 2.0 med tid til kerneopgaven, besparelser på regioners administration og fundamentale forandringer i sundhedsvæsenet. Og jeg håber, at Strukturkommissionen, der skal se på den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, bliver til en sundhedskommission,  der vil kigge sygehusvæsenets ledelsesorganisering og de deraf afledte konsekvenser rigtig grundigt efter. Sagt meget tydeligt har de sidste 20 års fokus på effektivisering ud fra en økonomisk tænkning lagt fundamentet til mange af de problemer, vi står med nu. Sygehusvæsenet er ganske rigtigt blevet forrykt, som Lohse og Lohse skriver i »Det forrykte sundhedsvæsen«, når de økonomiske midler er blevet til mål i sig selv. Hvis man præsenterer et regnestykke (aka BC, business case) for ledelsen, der viser, at ansættelse af en ekstra læge vil betale lægens løn + de afledte ekstra timer til sygeplejersker, sekretærer, terapeuter og fortsat levere et overskud, så får man det svar, at det er et fint regnestykke, men vi har ingen penge til det. Tja, så kan jeg kun konstatere, at markedsarenaen har sejret sig selv ihjel og som en anden parasit taget livet af sin vært. 

Regeringen planlægger nu at sende endnu flere skattekroner til de private aktører, mens de samtidig tager fra det offentlige, hvor grønthøsteren igen kører på sygehus(slag)markerne. Den er fjernstyret fra et kontor langt væk, hvor man ikke kan se, hvor få »afgrøder«, der er tilbage. Jeg ved godt, at det hedder omstillingsplaner på økonomisprog, men på almindeligt dansk hedder det besparelser eller blot fyring – uanset om det sker ved egentlig afskedigelse, ved ikke at besætte stillinger eller ved nedgang i tid. Resultatet er det samme – færre varme hænder, for det er jo altid fra frontlinjen, der spares – og fyldes kerneopgaver på! Desværre er jeg ret sikker på, at fru Hansen med de varme hænder bliver omstillet lige om lidt. Jeg kan heldigvis for fru Petersen med de kolde hænder ikke erindre, at der er blevet omstillet i gruppen af pseudoarbejdere, der intet bidrager til kerneopgaven og hvis vi er heldige kun forstyrrer os lidt i frontlinjen. For det er vel stadig udredning, behandling, pleje og omsorg for alle, der er kerneopgaven i det offentlige sygehusvæsen?  

Det kan selvfølgelig ikke undre, at sygehusene drives som en bank, hvis det er en »bankmand«, der sidder for bordenden. Konsekvensen er så blot, at fokus fordrejes til at handle om regneark, bundlinjer og omstillingsplaner i stedet for sundhedsfaglige kerneopgaver.

Så jeg vil meget gerne have en sundhedskommission, der kan gentænke både ledelsesorganisering og styringsmodel, så vi både får sundhedsfaglig ledelse tilbage på alle trin i ledelseshierarkiet – vi har stærkt brug for en entydig lægefaglig ledelsesstreng – og får en ny styringsmodel med fokus på de ægte kerneopgaver og afsæt i sundheds- og lægefaglig tænkning.