Alkohol - forebyggelse på sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger. Mundt K, Jensen M, Kann A, Nielsen AS, Grønbæk M, Tønnesen H, eds.

Ovennævnte bog er en udgivelse i rækken fra Klinisk Enhed For Sygdomsforebyggelse om forebyggelse på sygehus.

Formålet, ifølge bogen, er at give sundhedspersonalet et værktøj til at gennemføre en systematisk indsats over for patienter, der drikker for meget. Den henvender sig primært til ansatte på somatiske afdelinger og beskriver teori og metoder, der danner grundlag for forebyggelsessamtaler om alkohol.

Jeg har læst bogen ud fra forudsætningen fra forordet om, at jeg er et personale uden specielt kendskab til alkoholproblematik.

På trods af de gode intentioner der er i bogen, er der dog også enkelte afsnit, som kan give lidt forvirring for folk, der ikke til daglig er involveret i misbrug.

I kapitlet om udvikling af et alkoholforbrug kunne man lidt mere stringent have delt alkoholforbruget op i, hvorfor man bruger alkohol, hvorfor forbruget kan blive et problem, hvorfor man bliver afhængig. Mange personer har jo et forbrug over Sundhedsstyrelsens grænser uden påviselige skader.

I det lille afsnit om biologiske faktorer som årsag til misbrug beskrives korrekt det dopaminerge system, som er involveret, men sammenligningen med psykisk afhængighed og mad hos i øvrigt normalt spisende sultne personer, synes jeg, halter. Der er efter min mening forskel på almindelig sult og patologisk/psykisk afhængighed af mad/alkohol.

Litteraturen om de arvelige faktorer til alkoholmisbrug har ændret sig siden referencen, som er 17 år gammel.

I afsnittet om signaler og konsekvenser for alkoholforbrug gøres meget ud af familiens oplevelser af alkoholmisbrug, og det er rigtigt, at børns erfaringer med at leve i et alkoholmisbrugende hjem kan være stigmatiserende. Måske burde det have været nævnt, at selv om børn vokser op i alkoholiserede hjem, er de, der især er truet, de børn, hvor begge forældre drikker [1]. Det er rigtigt, at sandsynligheden for at få alkoholmisbrug i forhold til baggrundsbefolkningen fordobles, hvis man vokser op i et hjem med alkoholmisbrug, men procenten går fra 7 til 15 [1]. Også her er forfatternes kilder mellem 10 og 15 år gamle.

Bogen er skrevet i et letfatteligt og godt sprog og har et godt og overskueligt layout med en kort introduktion til hvert kapitel. Kapitlerne om afrusning, somatiske skader og motivationsprocesser er gode og lige til at gå til. Jeg ville have ønsket, at den var inddelt i en mere praktisk del med en begrundelse om, hvorfor forebyggelsen skal finde sted, og de håndgreb man skal bruge, og en mere teoretisk del. Dette vil i hovedsagen blot kræve en omredigering.

I sin nuværende form mener jeg, at bogen mere optræder som et forsøg på at skrive »den lille bog om alkoholmisbrug« og ikke helt stringent nok holder sig til forordet.

Når jeg alligevel mener, at bogen bør stå på enhver personalestue i de kliniske afdelinger, er det fordi, den repræsenterer et første forsøg på at systematisere tilgangen til alkoholforebyggelse på sygehuse, og fordi dens mange praktiske håndgreb er lette at gå til.

God læselyst!

København: Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, 2003. Kan hentes på www.KliniskEnhedforSygdomsforebyggelse.dk 192 sider. Pris: gratis.

ISBN 87-91098-02-5