Allergitestning i primær og sekundær sektor. Samme kvalitet og samme indikationer

Marianne S. Østergaard (MSØ) og Carsten Bindslev-Jensen (CBJ) debatterer allergitest [1, 2]. Det går lidt galt, fordi præmisserne er uklare, og fordi der er forkerte oplysninger i den kliniske procedure [3], som gør den mindre egnet til sit formodede formål. Publikationerne kan blive tillagt betydning i forbindelse med kvalitetssikring og sygesikringsoverenskomster, og bør korrigeres.

Der bør kun være ét kvalitetsniveau, hvorimod indikationen for at udføre testen er afhængig af både prævalens og sygdomssværhedsgrad samt de økonomiske og menneskelige konsekvenser. Vi er derfor enige med MSØ om, at ikke alle, hvor der er mistanke om allergisk sygdom, skal testes.

Vi er også enige om, at der er sket en sammenblanding af allergitestning og allergiudredning. Den i allergisammenhæng generelle reference til GINA er ikke relevant. GINA handler ikke om allergiske sygdomme, men om astma henholdsvis med og uden allergi.

MSØ's diskussion af indikationerne for allergitestning er logisk, men uden evidens. At isoleret anstrengelsesudløst astma og infektionsbetinget astma måske ikke giver indikation for allergitest, kan være korrekt, men er en forsimpling. Ved vi, uden allergitest, hvor mange af disse patienter, der har en husstøvmideallergi som medvirkende årsag til symptomer, som ofte er livslang? Det er ligeledes svært uden en allergitest at bedømme, om katteallergi betyder noget for skolelæreren med mild persisterende rinitis, som a priori er eksponeret for katteskæl i sit arbejdsmiljø. Den afsluttende bemærkning om resurser er relevant, men uden evidens. Vi er enige om principperne, men hvordan gør man? Vi ved ikke, om det vil være kostbart eller ej at udføre allergitest på flere patienter. Det kan lige så godt vise sig mere kostbart på længere sigt at undlade testen, der jo i sig selv er relativ billig at udføre i forhold til så mange andre test, personligt tror vi på det sidste.

Konklusion: Hudpriktest udgør en kvalitativ vigtig, men kvantitativ meget beskeden del af en undersøgelse for moderat til svær allergisk sygdom. Kerneydelsen og den omkostningstunge del i udredningen er anamnesen og syntesen på baggrund af dialog. Kompleksiteten i spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at udføre en hudpriktest, er betydelig, fordi man ikke kan behandle primær og sekundær sektor ens i analysen, som måske netop derfor ikke er udført. Faktorer som tabte sygedage, medicinforbrug samt helbredsrelateret livskvalitet skal inddrages. De fleste læger har derfor indrettet sig ganske rationelt med hensyn til hudpriktest og forbrug af resurser og service. Speciallægen tester næsten alle patienter før lægesamtalen og ikke, som det fejlagtigt er anført i proceduren, efter anamnesen, hvorimod almenmedicineren tester et mindretal af sine patienter og kun efter, at der taget stilling til indikationen.

Interessekonflikt: Flemming F. Madsen og Lars Frølund har begge overenskomst med sygesikringen for ydelsen allergivaccination. Begge har modtaget støtte til kongresrejser, diagnostisk materiale og patientinformationsmateriale fra ALK-Abello.

Indlægget har været forelagt Carsten Bindslev-Jensen, der ikke har kommentarer.