Panelet
Almen praksis sat på formel
En gammel rotte i faget forklarer hvad det er, de praktiserende læger og deres patienter er så bange for at miste
3. nov. 2014
3 min.
Jeg er en rigtig gammel rotte i faget, nærmest født ind i almen medicin, da jeg overtog min mors praksis for 21 år siden. Hun elskede faget, og den kærlighed har jeg også altid haft. Almen medicin er stadig fantastisk, men rigtig svært at putte på formel Hvad er det, vi praktiserende læger og vores patienter er så glade for og så bange for at miste? Hvem og hvad er det, der truer os?
Hvad er det, vi praktiserende læger og vores patienter er så glade for og så bange for at miste?
Det er de allestedsnærværende new public management-teorier! De er blevet det nye mantra i den offentlige sektor. Vi har fået økonomiloft og øget pres på alle med de varme hænder. Bevægelsen går fra velfærdssamfund mod konkurrencestat, hvor alt skal effektiviseres, måles og vejes. Med den nye overenskomst for praktiserende læger og den nye sundhedslov af 1.9. 2014 er der sket et reelt paradigmeskift. Værktøjer som datafangst og diagnosekodning, tiltænkt som interne kontrol-, forsknings- og oversigtsredskaber, skal nu være tilgængelige som styringsredskaber for regionerne. Det udfordrer faget almen medicin med vores helt specielle kendskab til "vores" patienter. Ja patienterne er netop "vores"! De har selv valgt os, og over tid får vi et indgående kendskab til dem, både lægefagligt og menneskeligt. Det, som regionerne gerne vil styre, er netop det ustyrlige. Jacob Birkler, lektor i etik og teknologi, skrev den 8. september 2014 i Kristelig Dagblad: ”Den privatpraktiserende læge og hans konsultationsværelse repræsenterer en kultur, hvor det erfaringsbaserede skøn er kernen i den daglige sundhedsydelse. Og der er intet, embedsværkets djøf'ere hader mere end netop skønnet”. I 2007 udgav Dansk Sundhedsinstitut en rapport om tovholderfunktionen i almen praksis skrevet af antropolog Lone Grøn m.fl. De konkluderede, at de stadig mere komplekse grænser i det danske sundhedsvæsen gør tovholderfunktionen vigtigere end nogensinde. Risikoen for, at patienterne falder mellem to eller flere stole, kan kun undgås ved overblik, opfølgning og koordinering. Vi praktiserende læger kan ikke løfte en stadig stigende mængde væsentlige opgaver uden at få tildelt flere resurser. Der er noget, der halter. Almen praksis bør derfor styrkes. Det gør man ikke med økonomiske lofter og andre begrænsninger præget af mistillid og kontrol! Vores værdier for det danske sundhedsvæsen kan måske sættes op på følgende formel: høj faglighed x gode samarbejdsevner x årelangt kendskab x kendskab til alle sygdomsnedslag x fri og lige adgang x nærvær x kendskab til familien x tilgængelighed x tovholderfunktion x overblik x tavshedspligt x erfaringsbaserede skøn => høj faglig standard x patienttilfredshed x arbejdsglæde hos de praktiserende læger!