Skip to main content

Ambulante centre kan overtage traditionelle sygehusopgaver

Jens V. Bruun, speciallæge, Taastrup

1. nov. 2005
1 min.

Under denne overskrift er der et debatindlæg i Ugeskriftet nr. 17 (Ugeskr Læger 2003; 165:1798-9).

Det nævnes heri at man kan trække speciallægesektoren ind på disse ambulante centre.

Det er selvfølgelig en mulighed, men det giver ikke nødvendigvis bedre kvalitet.

I speciallægepraksis er vi vant til at kunne arbejde med forskellige sygehuses hjælpeafdelinger, som røntgen, klinisk fysiologisk og tilsvarende. Det er ikke altid at man bruger det nærmeste.

Kvaliteten i form af ventetid eller anden service kan være dårligere end på et lidt fjernere sygehus. Endvidere ser vi på nogle røntgenafdelinger, at nogle overlæger har den opfattelse at de selv kan beslutte om de ordinationer, vi som speciallæger ordinerer, ikke skal udføres.

Så kan vi konferere med nabosygehus, og derefter få undersøgelserne gennemført.

Jeg mener derfor at man skal tænke meget grundigt over at fjerne speciallægepraksis som en selvstændig enhed og som en enhed, der har mulighed for at ordinere ydelser og undersøgelser på fjernereliggende sygehusene end lige tilfældigvis det nærliggende sygehus.