Angående klamydia

Der er enighed om, at genital klamydiainfektion skal behandles for at undgå ascenderende infektion med sterilitet. Men hvor pålidelig er et positivt svar, og kan infektionen altid behandles?

I INFOMED nr. 25, 2005 skriver ledende overlæge, dr.med., ph.d. Lars Østergaard, Skejby Sygehus: »Klamydiainfektionen er selvlimiterende med en varighed på cirka et år. ... Nogle undersøgelser tyder på, at klamydia efter et stykke tid overgår til et latent og ikkeaktivt stadie, som måske kan reaktiveres senere. Der er imidlertid ingen undersøgelser, der kan differentiere mellem tidligere og latent infektion, ligesom latente infektioner heller ikke kan behandles«.

I EPI-NYT uge 20, 2006 skriver Steen Hoffmann: »Ved mistanke om seksuelt misbrug af børn eller voksne er pålideligheden af det positive testresultat særlig vigtig. I disse situationer anbefales ud over DNA-forstærkningsteknik også dyrkning som undersøgelsesmetode for klamydia«.

Dvs. at en positiv klamydiatest ikke er sikker nok til at holde i retten men sikker nok til at rejse tvivl om partnerens trofasthed i et i øvrigt stabilt parforhold, når vi opfordres til også at undersøge asymptomatiske unge mennesker (Rationel Farmakoterapi 5, 2 2006).

Jeg kunne godt tænke mig at få oplyst:

1. Hvilke klamydiaundersøgelser bruges rundt i de forskellige amter?

2. Hvis mit amt anvender DNA-test, hvordan får jeg da foretaget en dyrkning?

3. Når man taler om et stigende antal klamydiainfektioner på landsplan, kan man da opdele dem i nyopståede og latente/ikkeaktive stadier?