Angst og arbejdsmiljø: en studie av samspill. Eksemplifesert ved behandlingspersonalet på et psykiatrisk sykehus

Bogen er skrevet af en professor i organisationspsykologi, og hovedtemaet er, hvordan angst manifesterer og udvikler sig hos personalet på en miljøterapeutisk psykiatrisk afdeling. Bogen beskriver afdelingens infrastruktur, samspillet mellem de forskellige faggrupper og relationen til ledelsen. Forfatteren har været observatør gennem et år og desuden foretaget en række semistrukturerede interview »psykogrammer« og målinger af angstniveau til vurdering af faggruppernes socioemotionelle profil.

Bogen har den væsentlige svaghed, at det empiriske materiale, den bygger på, er over 25 år gammelt. Den undersøgelse, der refereres, er forfatterens afhandling fra 1978. Når forfatteren alligevel har fundet genudgivelsen begrundet, skyldes det formentlig, at den lanceres som en opdatering af hele problemfeltet. Denne opdatering er dog insufficient, og lider under en nærmest anakronistisk klyngen sig til antipsykiatriens og institutionskritikernes ideologer og begrebsapparat (Goffmann, Laing et al ). Det videnskabsteoretiske udgangspunkt defineres ikke, det anvendte angstbegreb ej heller. Indholdet bærer et subjektivt præg og skrivestilen er causerende.

Et par af forfatterens hovedpointer kan dog nok generaliseres til den moderne psykiatriske institution: Den store individuelle variation i behovet for henholdsvis genkendelighed og udvikling betinger, hvor den enkelte medarbejder befinder sig på aksen mellem tryghed og angst. Her er Kierkegaards diskussion af »Nødvendighed og Mulighed« stadig en gangbar ramme for fortolkning. Sammenhængen mellem struktureringsgrad og angst er U-formet, således at helt ustrukturerede eller meget højt strukturerede møder er mest angstvoldende. Følgelig kan den (optimale) strukturering af behandlingsorganisationen, der indføres, med et terapeutisk sigte også blive en social beskyttelsesmekanisme for personalet. Den vestlige verdens psykiatri har flyttet mange opgaver ud af døgnafdelingerne siden forfatterens undersøgelse. Afdelingerne har til gengæld fået omdefineret deres rolle i retning af intensiv psykosebehandling. En diskussion af denne udviklings betydning for institutionsmiljøet havde været interessant. Nu kan bogen mest have historisk interesse gennem sin grundige beskrivelse af de angstvoldende processer, der udspillede sig i 70'ernes terapeutiske samfund hos både patienter og personale.