Antallet af henvendelser til Lægeforeningens socialrådgiver på grund af stress, depression og angst stiger kraftigt. Det ser ud til at der er et stigende probelm, med læger, der ikke magter arbejdet, skriver soceialmediciner Annette Abell, lægernes kollegiale netværk.
I december blev der afholdt møder for sygdomsramte læger i Aarhus og København. Temaet var stress, og begge steder var der mange deltagere.
Samme dag, som mødet i Aarhus blev holdt, var der i dagspressen en artikel om 4 års-reglen med tal fra Sundhedsstyrelsen. Her fremgik det, at hver femte nyuddannede læge ikke kommer i gang med en speciallægeuddannelse, før de falder for 4-års-reglen.
Stress og belastningstilstande findes blandt læger i alle aldersgrupper og specialer, og de unge nyuddannede er kun en af de grupper, der træder frem. De nyuddannede skal overgå fra livet som studerende til en hverdag med lønarbejde. De skal lære at være læger i en praktisk og konkret hverdag med produktionskrav og finde en ny balance mellem familie og arbejdsliv. I det felt kan kravet om hurtig afklaring af fremtidigt speciale og kvalificering til at opnå de øn-skede stillinger blive en belastning.
Blandt de ældre læger træder beskrivelserne af stort arbejdspres og omfattende omstruktureringer frem, omstruktureringer hvor den enkelte måske ikke kan se sig selv i de arbejdsfunktioner, der tilbydes eller fungere under de betingelser, der gives. En læge med længere anciennitet beskrev, at som nyuddannet forventede hun at gøre tingene til karakteren 10-12. Hun affandt sig med at 7-9 var mere realistisk i hverdagen, men oplever, at det bliver rigtig svært når det mulige måske snarere svarer til 2-4.
Fire års reglen er primært sat i verden for at skaffe flere speciallæger og dække behovet for uddannet lægelig arbejdskraft i hele landet. Omstruktureringer begrundes visse steder i ønsket om bedre udnyttelse af lægelig arbejdskraft. Det kunne være godt at vide, om det, der opnås ved effektiviseringer og ”merproduktion” af speciallæger, sættes over styr, når en ret stor gruppe ikke får en speciallægeuddannelse, og nogle helt tabes for det danske sundhedssystem og andre udvikler belastningsrelaterede lidelser med nedsat funktionsevne som følge. Det kan være svært at forstå, at det er så svært at få uddannelse og arbejdsvilkår tilpasset så veluddannede læger faktisk kan udvikle sig og gøre gavn med deres faglighed.
Antallet af henvendelser til Lægeforeningens socialrådgiver på grund af stress, depression og angst stiger kraftigt, og mønsteret er det samme i kontakterne til delforeningerne. Stigningen i henvendelser kan skyldes, at det er blevet mere kendt, at der er hjælp at hente i Lægeforeningen, når det kniber med at leve op til krav og forventninger. Det er dog mere sandsynligt, at der er et stigende problem med læger, der ikke magter arbejdet. Det er på mange måder spild af gode ressourcer.
Der bliver nu dannet en netværksgruppe for sygdomsramte læger i Nordjylland. Gruppen mødes 1. gang d. 29.1.2014 fra 16-18 i Lægeforeningens lokaler. Nærmere information tlf. 23397067.
Ugeskrift for Læger nr. 2, der udkommer den 20. januar, er et temanummer om lægers helbred og arbejdsmiljø - med videnskabelige og journalistiske artikler og kommentarer om emnet.
