Skip to main content

Anstændig debat endnu en gang

Birgit H. Petersson

2. nov. 2005
3 min.

Det var faktisk anstændighed jeg efterlyste i mit indlæg (UfL 2003; 165: 613-4). Anstændighed fra den skrivende journalist og specielt fra redaktionen, der har ansvaret for at en journalist, der er part i en stor offentlig diskussion om recovered memories udfolder sin ensidighed i Ugeskriftet. Jeg har senere erfaret at der for Lægeforening og samfund er tiltrådt en ansvarshavende journalistisk redaktør, som ikke engang gør sig den ulejlighed at svare på indlægget. I stedet forsynes indlægget med en overskrift, der kunne pege på at det var blandt lægerne, der skulle være en anstændig debat.

Mit ærinde er principielt. Jeg sender medio december et indlæg som reaktion på at journalist Anna Louise Stevnhøj skriver en artikel der nedvurderer en af mine kollegaer, Jytte Willadsen. Journalisten er selv part i den løbende debat uden på noget tidspunkt at have gjort andet end at nedvurdere de indlæg, som går imod hendes egen mening, og som i modsætning til dette er dybt fagligt forankrede. Yderligere interviewes en kollega, hvis faglige materiale er blevet underkendt af retssystemet, efter at den faglige dokumentation er lagt frem.

For de læger og journalister der følger med i den videnskabelige viden, kan det måske være ligegyldigt, at der kommer en artikel som den anførte i UfL, men det har langt flere konsekvenser end de fleste nok forestiller sig. I et indlæg i Politiken (3.1.2003) skriver den pågældende journalist i et svar til den psykolog, Dorthe Berntsen, der har den største faglige forskning med publikationer omkring recovered memories herhjemme: »DB har øjensynligt sin helt private holdning til begrebet fortrængning. En holdning, som hun ikke deler med den egentlige fagkundskab. Vi kan henvise interesserede læsere til Ugeskrift for Læger 16.12., hvor nogle af landets fremmeste psykiatere forklarer, hvad traumer og fortrængninger er«. Henvisningen er til journalistens egen artikel, hvor der i allerhøjeste grad kan stilles spørgsmålstegn ved indholdet, og med mit kendskab til de interviewede vil de næppe heller være enige i, at der er forklaret hvad traumer og fortrængninger er. Dertil er dette trods alt for kompliceret.

Men udsagnene fra læger har også magt. Aktuelt ligger den pågældende artikel fra UfL som »bevismateriale« i en retsag om incest ved Vestre Landsret. Nu betyder de indvendinger, der har været imod den, at den ikke vil få den tilsigtede betydning, men blot bliver en partisk journalists egne meninger. Men det er vigtigt at vide, at disse interview bliver brugt på forskellig måde i bl.a. sådanne sager. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad der skrives i UfL og af hvem. Derfor er der et stort problem ved at det ikke er lægerne selv, der på videnskabelig funderet vis fremsætter deres betragtninger, som så kan diskuteres.

SVAR 1

SVAR 2