Arbejdsmedicinere forebygger sygdomme

Interessekonflikter: ingen

Svend Lings skriver, at hovedindholdet i de arbejdsmedicinske klinikkers (AMK'er) arbejde er arbejdsskadeerstatningssager, altså forsikringsmedicin [1]. Det er trist, at en speciallæge i arbejdsmedicin har så lidt indsigt i, hvad der foregår på AMK'er i Danmark.

AMK'ernes hovedformål er forebyggelse af arbejds- og miljørelaterede sygdomme - fra primær forebyggelse blandt raske til udredning af årsagssammenhænge og rehabilitering blandt syge - hvilket fremgår af specialevejledningen for arbejdsmedicin [2].

Patienten er ofte arbejdsmedicinerens indgang til forebyggelse (f.eks. en sygehjælper med allergi, hvor duftblokke mistænkes som årsag). Patientens udredning kan føre til forbedringer for kolleger (duftblokke afskaffes på arbejdspladsen), og yderligere kan praksis på samfundsplan påvirkes (leverandøren trækker produktet fra markedet).

Årligt henvises ca. 11.000 personer til AMK - de fleste på mistanke om arbejdsbetinget lidelse og nogle mhp. på rådgivning om erhverv. Bekræftes mistanken om en erhvervsbetinget lidelse, foretages anmeldelse med henblik på erstatning og monitorering. Desuden rådgives patienten om forebyggelsesmuligheder.

Hermed er det arbejdsmedicinske arbejde ikke færdigt. For mange patienter er en erhvervsevnevurdering central for at komme videre i livet - også for personer uden arbejdsbetinget sygdom. Kan patienten med ondt i ryggen vende tilbage til rengøringsarbejdet, og i givet fald under hvilke betingelser? Kan den midaldrende mand med depression vende tilbage som arbejdsleder?

AMK oplever en stigende efterspørgsel på vores kompetencer fra andre kliniske afdelinger. Et aktuelt eksempel er samarbejdet i Aarhus mellem bl.a. Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og AMK Aarhus. Et forskningsprojekt viste, at rygpatienter får bedre funktionsniveau og færre sygedage efter rådgivning om fysisk træning og arbejdsforhold [3]. Rådgivning etableres nu som tilbud til rygpatienter og eksemplificerer, hvordan evidensbaseret forebyggelse mindsker risikoen for udstødning på arbejdsmarkedet. Randomiserede behandlingsstudier inden for andre store sygdomsområder som stress og skulderlidelser gennemføres nu i samarbejde med andre lægelige specialer.

Bl.a. som følge af en betydelig arbejdsmedicinsk forskningsaktivitet inddrages vi, når det politiske niveau sætter rammer og regler for vores arbejdsliv og vores sundhed. Når Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinjer for forebyggelse og håndtering af en række sygdomme, er arbejdsmedicinere med, f.eks. ved udarbejdelse af rapporter om KOL [4] og skulderlidelser [5].

Sluttelig vil vi opfordre vores kolleger til at bruge vores ekspertise om arbejdsforhold og årsagsvurdering ved at henvise en patient eller kontakte afdelingen direkte. Vi laver også det, som Svend Lings kalder forsikringsmedicin - men først og fremmest forebygger vi sygdom.

Der henvises i øvrigt til et længere indlæg i forbindelse med Svend Lings indlæg på www.ugeskriftet.dk, red.