Content area

|

Arbejdsmiljøet i akutafdelinger skal forbedres

Men det er helt forkert at sætte spørgsmålstegn ved specialets eksistens, som sundhedsdirektør i Danske Regioner, Erik Jylling, for nylig gjorde ved Yngre Lægers repræsentantskabsmøde.
Illustratin: Lars-Ole Nejstgaard
Forfatter(e)
Emil Ejersbo Iversen, Formand Yngre Danske Akutmedicinere

I Yngre Danske Akutmedicinere (YDAM) er vi taknemmelige for, at Yngre Læger tager det vigtige emne om arbejdsmiljøet i akutafdelingerne op. Det er et område, vi i YDAM sammen med Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) har fokuseret på længe og blandt andet har udgivet holdningspapirer omkring [1, 2], og for nylig har vi været til foretræde for Folketingets sundhedsudvalg for at sætte det på den politiske dagsorden [3].

Vi kan genkende mange af de temaer og problemstillinger, der blev taget op på repræsentantskabsmødet, da akutafdelingerne har store udfordringer, som bestemt ikke er blevet løst som med et trylleslag af indførelsen af specialet akutmedicin.

Det er dog vigtigt, at vi adskiller specialets udfordringer fra akutafdelingernes. Sidstnævnte er i høj grad formet af omstændigheder som primær- og præhospitalvisitation, mangel på sygeplejersker, tilgang til sengepladser, logistik inden for sygehuset og i regionen samt en fortsat stor heterogenitet i opbygningen. De to er selvfølgelig forbundne, og der er endnu meget arbejde foran os med at ensrette struktur og arbejdsgange i og med akutafdelingerne.

Men det er både forkert og farligt, når der tegnes et billede af et forfejlet speciale, og når sundhedsdirektør i Danske Regioner, Erik Jylling, ifølge Ugeskrift for Lægers reportage fra mødet sætter spørgsmålstegn ved specialets indførelse og konstaterer, at »der er nok i højere grad brug for en mere ,sexet’ geriater«.

Akutte patienter er en helt særlig og specifik gruppe med unikke behov, både fordi de kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt på døgnet og også pga. deres ofte uklare præsentationer og desuden pga. det store spænd fra benigne til hyperakutte tilstande. En brystsmertepatient, der viser sig at have perforeret mavesår, eller en patient med øvre mavesmerter, der viser sig at have en blodprop i hjertet, har indtil nu været ilde stedt, særligt om natten. Det er bl.a. netop de 19 ud af 20 brystsmertepatienter, der viste sig ikke at have akut koronart syndrom, der retfærdiggjorde og fortsat berettiger det akutmedicinske speciale.

Vi, der går ind i specialet nu, gør det med særinteresse for de akutte patienter og et ønske om at håndtere deres behov, uanset hvornår på døgnet de opstår. For at opnå dette skal vi foruden at være interesserede i natarbejde netop være bredt uddannede, i stand til at håndtere multisyge og palliative samt psykiatriske patienter foruden at kunne lede og arbejde i team med vores dygtige akutsygeplejersker (som kun bliver dygtigere, når specialuddannelsen i akutsygepleje lanceres).

Heldigvis indgår netop disse ting i definitionen på akutmedicineren og i vores målbeskrivelse. At vi endnu ikke, nu fire år efter indførelsen af specialet, har udfyldt rollen og opgaven til fulde må dog ikke tilskrives et forfejlet akutmedicinsk speciale, men ses i lyset af dets unge alder og forventelige opstartsvanskeligheder (der måske ligefrem er blevet forværret af den globale sundhedskrise, som herhjemme i høj grad har måttet håndteres af akutafdelingerne) foruden de fortsat store udfordringer med at organisere og ensarte akutafdelingerne, som skaber præmisserne for vores speciale.

Arbejds- og uddannelsesforholdene skal selvfølgelig være på plads, selv i opførelsen af et nyt speciale, og jeg er derfor meget taknemmelig over, at YDAM har fået mulighed for at deltage i den arbejdsgruppe for arbejdsmiljøet i akutafdelingerne, som Yngre Læger sammen med Overlægeforeningen har oprettet, og hvis arbejde aktuelt er pågående. Sammen kan vi opnå meget, og med uddannelsen af speciallæger i akutmedicin kommer jo også indførelsen af læger med særlig interesse for at løfte arbejds- og uddannelsesmiljøet i akutafdelingen. På trods af udfordringerne, og at der i Danmark endnu kun findes 110 speciallæger i akutmedicin ud af et forventet behov på 600 – altså en helt skæv ratio mellem speciallæger og uddannelseslæger, leveres der faktisk allerede i mange akutafdelinger uddannelse helt i top, også sammenlignet med mange af de »gamle« specialer. Det er dokumenteret med en hel del nylige inspektorrapporter og med de yngre lægers egne evalueringer i evaluer.dk

En god uddannelse ændrer dog ikke ved, at yngre læger skal være trygge i deres arbejde, og f.eks. må og skal KBU-læger ikke være den bærende arbejdskraft i akutafdelingerne, men gives mulighed for under trygge rammer at udnytte den brede eksponering, som patientpopulationen giver dem, til at forme deres virke som læge og finde de patientgrupper, som de har særlig interesse for. For at give dem muligheden for dette uden at tilsidesætte de akutte patienters behov ser jeg dog en tvingende nødvendighed af hurtigt at sikre et tilstrækkeligt antal kompetente speciallæger og uddannelseslæger i akutmedicin, der både skal løfte produktionen samt kunne give løbende supervision af deres yngre lægekollegaer, ligesom det bør være tilfældet inden for alle andre specialer.

Der er brug for, at Yngre Læger støtter op også om de af deres medlemmer, der har valgt en karriere i akutmedicin og bidrager til, at der sættes fornuftige rammer og omstændigheder for det akutmedicinske speciale. Vi har brug for arbejdsforhold, som fordrer god uddannelse og overskud til supervision trods travlhed og nattevagter. De første trin i opnåelsen af dette er: at der uddannes flere speciallæger i akutmedicin, som vil kunne løfte produktionen samtidig med at supervisere uddannelseslæger; at der arbejdes hen imod en ensartet, sammenhængende strukturering af akutafdelingerne, som understøtter akutmedicinerens kompetencer; at der kigges på overenskomsten, som i sin nuværende form på visse områder direkte modarbejder et godt arbejdsmiljø i akutafdelingen.

Svar:

Cæcilie Trier Sønderskov, næstformand for Yngre Læger:

Kære Emil Ejersbo Iversen

Jeg er glad for at læse, at du er enig med Yngre Læger i, at det er vigtigt at beskæftige sig med – og tale om – arbejdsmiljøet i akutafdelingerne, som vi for nylig gjorde ved Yngre Lægers repræsentantskabsmøde.

Formålet med debatten på repræsentantskabsmødet var at få adresseret nogle af de arbejdsmiljø- og uddannelsesmæssige udfordringer, som mange yngre læger oplever i akutmodtagelserne, og at arbejdsgiverne skulle høre de alvorlige fortællinger fra dagligdagen, som vores medlemmer brænder inde med. Det synes jeg sådan set, vi lykkedes fint med.

Ambitionen var ikke at få en diskussion om specialet akutmedicin. For, som du selv skriver, er det vigtigt, at vi adskiller specialets udfordringer fra akutafdelingernes udfordringer. Jeg kan derfor heller ikke genkende, at der skulle have været fremsat argumenter om et forfejlet og kuldsejlet speciale, som du skriver. Debatten rettede sig mod strukturen i akutafdelingerne, som nogle steder har brug for at blive strammet op. På andre fronter arbejder vi i Yngre Læger for at sikre en tilstrækkelig dimensionering af uddannelsesstillinger i akutmedicin, ligesom vi har haft fokus på smidigere muligheder for merit i tilgangen til specialet, da det blev oprettet.

Aktuelt har vi særligt fokus på arbejds- og uddannelsesmiljø i akutafdelingerne blandt andet med en nyoprettet taskforce, som kan give afdelingerne et 360-graderstjek. Vi er meget opmærksomme på også at inddrage de gode erfaringer, som findes mange steder. De skal gerne deles og udbredes – også meget gerne her i Ugeskrift for Læger – så vi forhåbentlig kan arbejde frem imod, at akutområdet alle steder bliver et rigtigt godt sted at arbejde og lære. Nøjagtigt som I fra specialet akutmedicin også arbejder for.

Vi er nemlig helt enige med dig i, at alle skal kunne gå trygge på arbejde, og at alle skal have arbejdsforhold, der giver mulighed for en god uddannelse, hvor der også er overskud til supervision mv. Det er præcis, hvad vi i Yngre Læger arbejder for.

De bedste hilsener.

LÆS OGSÅ 

Akutmedicinere til sygehusledelser: Giv akutafdelinger opbakning, så specialet kan udfolde sig

HU-læge: Akutmedicin er ikke for alle

Regioner advarer mod »permanent foreløbighedsfornemmelse« på akutområdet

Blad nummer: 

Referencer

  1. YDAMs holdningspapir »Arbejdsmiljø i akutafdelingen«. https://usercontent.one/wp/www.dasem.dk/wp-content/uploads/2020/02/Patientsikre-arbejdsforhold-i-akutafdelingerne-2020.pdf.

  2. DASEMs holdningspapir »Patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingen«. https://secureservercdn.net/160.153.137.210/x8k.736.myftpupload.com/wp-content/uploads/2019/03/Arbejdsmiljø-i-akutafdelingen_final.pdf.

  3. DASEMs hjemmeside »Foretræde for Folketingets sundhedsudvalg«. https://www.dasem.dk/?p=1935.

Right side

af Karen Flink Konstantin-Hansen | 25/01
3 kommentarer
af Claus Peter Hovendal | 24/01
1 Kommentar
af Tommy Hindenburg | 24/01
6 kommentarer
af Pia Herltoft Madsen | 20/01
15 kommentarer