Aspects of pharmacology of the pyeloureter with clincal perspectives

forfatterE:

Mortensen J, Andreasen F, Simonsen U, red.

Forlag:

Indien: Research Signpost, 2009

Sider: 210

Pris: 110 USD

ISBN: 978-81-308-0328-9

Redaktionen har samlet kollegaer, der har stor viden om funktionen af nyrepelvis og ureter hos den raske og syge patient. JM (urolog), FA og US (farmakologer) har vist, hvor vigtigt det er, at man har en basal viden om et organ, hvis man skal have mulighed for klinisk effekt. De har med det tværfaglige forfatterpanel opnået dette.

Bogen består af 16 kapitler, der kan læses samlet eller enkeltvis. Tidligere anså man ureter for at være et simpelt organ, der skal transportere urinen fra nyrepelvis til blæren, uden at trykket i nyrepelvis øges. I bogen bliver man indført i den spændende verden omkring ureters fysiologi. Viden om den normale funktion er grundlaget for god information om farmakologi og den kliniske effekt på ureters funktion og derved bl.a. effekt på stenbehandling.

Fysiologi af de øvre urinveje gennemgås af Brading et al, Oxford, i et utrolig godt afsnit. Deres viden om urinvejenes normalfunktion formidles videre i et letforståeligt sprog, få forkortelser, gode illustrationer og mange interessante referencer. De øvrige afsnit ligner dette. Mortensen et al gennemgår tryk-flow-relationerne i ureter undersøgt hos større dyr, bl.a. grise, og mennesker. Man omtaler de arbejder, som blev udført af R.H. Whitaker, og som var med til at starte den store forskningsindsats i Århus under J.C. Djurhuus' ledelse, hvor også J. Mortensen deltog, omkring nyrepelvis og ureterfunktionen.

Idiopatisk hydronefrose har altid været en kontroversiel tilstand, billeddiagnostisk hydronefrose er det samme problem. Skal en dilatation af nyrepelvis set på CT eller MR-skanning altid aflastes? Mortensen et al argumenterer i denne artikel for, at det skal den ikke. Trykforholdene er vigtige i beslutningen.

Urofarmakologen K.E. Andersson har skrevet et kapitel, som alle urologer kan have glæde af at læse, om adrenoreceptorer i ureter. Den viden, der ligger til grund for, at man i dag behandler uretersten med alfaadrenerge blokkere. Et andet spændende og vigtigt område er den kolinerge innervation og den kliniske betydning.

Kapitler om den behandling, der er ved at blive undersøgt i kliniske studier, hvor man ved infusion i skyllevæsken under endoskopi afslapper den glatte muskulatur i ureter og nyrepelvis for at undgå refluks, er spændende. Der er en idebank til studier i ureters funktion og farmakologi med henblik på at gøre nyrestenpatienter smerte- og stenfri.

Bogen har mange informationer om ureters funktion og farmakas virkning. Der er mange gode referencer. Den kan være en inspirator for kommende forskere og klinikere.