Skip to main content

Bandlyste annoncer

Overlæge Ole Guldberg, Mariager. E-mail: guldberg@dadlnet.dk

4. nov. 2005
1 min.

Nu har Informationshaderne så fået lov til at give udtryk for deres stærkt reaktionære aversion mod, at Ugeskriftet har tilladt annoncer for denne - i øvrigt udmærkede avis - i det hæderkronede lægetidsskrift.

Man argumenterer med, at annoncerne har fuldstændig manglende relation til et lægetidsskrift, og at reklamer i Ugeskriftet skal være medicinsk og lægeligt behandlingsmæssigt relevante og evidensbaserede.

Man kan derfor undre sig over, at selvsamme debattører ikke med samme ildhu protesterer mod andre annoncer, som ifølge deres definition/argumentation burde være bandlyste fra dette tidsskrift. Det drejer sig bl.a. om annoncer for Difko og Ejendomsvækst, som udelukkende har til formål at tilgodese rene privatkapitalistiske interesser, og som således er ganske uden relevans for et lægefagligt tidsskrift.